De mange læk af navne på personer og virksomheder, der benytter skattely, har faktisk en effekt, selv om antallet af retsopgør stadig er yderst begrænset.

Der lyder nye politiske toner i Europa, og en række pensionsselskaber kræver nu åbenhed om skattebetalinger, hvis de skal investere i en virksomhed, ligesom flere virksomheder begynder at se fair skattebetalinger som en del af det image, der skal tiltrække de bedste hoveder og holde på kunderne.