Er det kriminelt at rejse til Spanien for at blive behandlet med donoræg? Det kunne man godt udlede, når man læser Etisk Råds redegørelse om international handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer. Her bliver danske kvinder og pars rejser til Spanien, Tjekkiet og Grækenland beskrevet som illegale rejser. Dele af Rådet mener tilmed, at de danske fertilitetsklinikker, der formidler kontakt og er med til at time kvindernes kroppe med udenlandske klinikkers ægdonorer, bør kriminaliseres.

De billeder af behandlingssturisme (som vi mener bør benævnes fertilitetsrejser, da det ikke er så ladet), kan vi ikke genkende. Vi har gennem en årrække forsket i fertilitetsbevægelser ind og ud af Danmark.

Vi er på nuværende tidspunkt i gang med et større forskningsprojekt finansieret af det danske forskningsråd FKK, hvor vi netop har fokus på forskellige former for fertilitetsbehandlinger, der finder sted på tværs af landegrænser. Vi er derfor begejstret for at det danske Etisk Råd har valgt at fokusere på emnet. Globale fertilitetsrejser kalder på mange etiske debatter. Her ser vi, at Etisk Råd spiller en væsentlig rolle i at bidrage til den demokratiske proces.

Læs også: Etisk Råd: Straf er ikke vejen ud af illegal handel med kropsdele

Det vil vi som forskere gerne støtte. Vi ønsker en debat, der er baseret på den mest aktuelle viden om fertilitetsrejser ind og ud af Danmark. Vores viden bygger på interview og observationer. Vi har talt med barnløse, donorer, læger, bioanalytikere, etikere, jurister og vores internationale kollegaer.

Derfor overrasker redegørelsens fremstillinger af bl.a. ægdonation os, da vi her til morgen downloadede den. Men hvad blev vi overrasket over? Vi er overrasket over, hvordan ægdonation i udlandet, der finder sted under samme europæiske konventioner og direktiver som i Danmark, bliver gjort til illegal handel med æg.

I redegørelsen bliver kompensation sat lig med handel med æg. Særligt de sydeuropæiske klinikker fremstilles som etisk uforsvarlige. For eksempel nævnes Spanien.

Vi ved fra vores forskning, at i Spanien fortolkes spørgsmålet om altruisme anderledes end i Danmark. Det samme er gældende i England og i Sverige. Lande, som vi ofte sammenligner os med. Handel med æg er også i Spanien ulovligt. Men man vælger at kompensere donorerne med ca. 7.500 kr., fordi en hormonstimulering er en krævende proces.

De samme overvejelser har man i Sverige. I Sverige kompenserer man i det offentlige system med 11.000 svenske kroner for en donors æg. Nu har Sverige tilpas mange ægdonorer, så man i samarbejde mellem region Hovedstaden og region Skåne behandler danske kvinder med svenskeres æg. Er en tur til Sverige i det offentlige regi også en kriminel handling, kunne man spørge rådet?

Vi ved også, at Danmark udmærker sig ved at være hjemsted for behandling, som er ulovlig i andre europæiske lande. To store sædbanker og en lang række private klinikker behandler danske såvel som udenlandske kvinder med donorsæd, der også kan købes på nettet. Det er spøjst, at redegørelsen slet ikke reflekterer over den danske position på det globale marked i æg og sæd.

Læs også: »De børn, jeg har i maven, ser vi som vores børn«

En anden præmis, der er central i redegørelsen, er, at forældre, der benytter sig af donerede æg i f.eks. Sydeuropa, bidrager til en uønsket rangorden af intelligens, udseende og race. Det er der ikke entydigt empirisk belæg for.

Bl.a. viser et stort amerikansk studie af æg og sædbanker af sociologen Rene Almeling fra Yale University, at prissætningen af æg og sæd af donorer af »mixed race« er højere end af hvide donorer, hvilket skyldes udbud og efterspørgsel. På europæisk niveau bliver barnløses ønsker om valg formet af lokale lovgivningsmæssige rammer.

Det vil sige, at f.eks. skal de spanske klinikker i henhold til spansk lovgivning matche donor og modtager, hvad angår hudfarve, øjenfarve og hårfarve. En praksis vi også har og har haft i Danmark.

Men hvad betyder det, når en redegørelse fravælger at inddrage bred national og international forskning og viden om lokale praksisser? Hvad gør det for politikere og offentlighedens muligheder for at diskutere disse problemstillinger?

I bedste fald finder den etiske debat sted på et mangelfuldt grundlag. Og hvad kunne en forskningsbaseret tilgang til emnet bidrage med? I vores optik bliver de etiske debatter kvalificeret samtidig med, at det kritiske grundlag bliver styrket.

Vi er dog grundlæggende enige med Etisk Råd om, at vi mangler viden om fertilitetsrejser. Rent faktisk indleder vi et nyt forskningsprojekt på Syddansk Universitet, der med titlen Reproductive mobility and migration (REMM) også bliver startskuddet på et større europæisk samarbejde.

Vi har behov for at indramme de etiske overvejelser og anbefalinger i forskningsbaseret viden og i dialog med de involverede parter. Den demokratiske proces er afhængig af et bredt og forskningsbaseret grundlag. Vi hilser debatten velkommen, men vil gerne fremadrettet invitere til en debat, der bygger på dialog med de involverede parter og forskere på feltet og derigennem skabe en frugtbar etik.