Selv om en dansk nyrepatient eksempelvis trodser loven og rejser til Bangladesh for illegalt at købe en nyre, bør vi være påpasselige med at retsforfølge køberen. Det samme gælder danskere, der bruger en indisk rugemor eller kvinder, der køber menneskeæg i Tjekkiet. Det mener et flertal af Det Etiske Råd i en ny redegørelse om illegal handel med kroppen og dens funktioner.

I rapporten bliver de tre former for kommercialisering af kroppen behandlet, og rådets medlemmer er enige om, at organhandel er den mest alvorlige og problematiske form, mens ægdonation befinder sig i den anden ende af skalaen. Men både organhandel, rugemoderskab og salg af ægceller skal ifølge rådet dog fortsat være ulovligt i Danmark, og man bør også som dansker undlade at købe disse ydelser. Også selv om der findes andre lande på det globale marked, hvor behandlingerne måtte være lovlige.

»Det er problematisk at handle med kroppen og dens funktioner. Mange af de steder, hvor man tillader handel med kroppen, foregår det under forhold, hvor der er elementer af udnyttelse. Mange gange er det uinformeret, ufrivilligt, og der kan være en unfair prissætning,« siger Thomas Ploug, der er formand for den arbejdsgruppe i Det Etiske Råd, som i dag præsenterer redegørelsen på Christiansborg.

Mennesker i krise

Men selv om rådet altså tager afstand fra alle tre former for handel, skal man ikke sanktionere sig ud af problemerne, mener et flertal af Det Etiske Råd. I stedet skal danskerne informeres om, at køb af organer eller leje af en livmoder kan forvolde skade og udnyttelse af mennesker.

»Når rådet ikke står helt samlet og ikke anbefaler voldsomme sanktioner, hænger det sammen med, at vi har en forståelse for, at nogle af de her valg træffes af mennesker, der er i en krisesituation. Deres helbred er enten truet, eller de er barnløse og ønsker at blive en familie. Derudover er det juridisk vanskeligt at sanktionere. Det er ikke nok, at salg af ægceller er ulovligt i Danmark. Det skal også være ulovligt i udlandet, før man kan straffe personer for at rejse ud og købe en bestemt ydelse,« uddyber Ploug.

Der findes ingen statistikker over danskere, der enten køber illegale organer, får børn igennem en rugemor eller rejser til lande, hvor det er tilladt at købe og sælge donoræg for at blive gravid med en anden kvindes æg. Men forskere og fagpersoner er enige om, at den sidste type af handel med kroppen er den mest almindelige købte ydelse i udlandet.

Herhjemme er donoræg nemlig en mangelvare for mange kvinder og par, der ikke selv kan blive gravide. En af dem er 37-årige Malene Lyngbo Møller. Hun har to gange været i Rusland for at modtage donoræg, som en russisk kvinde har fået penge for at afgive. Malene Lyngbo Møller er selv infertil, fordi hun har haft en kræftsygdom. En sygdom, som også betyder, at hun ikke kan blive godkendt til adoption.

»Jeg fik kemobehandling, fik fjernet det ene bryst og fik medicin, der gjorde, at jeg ikke måtte blive gravid i fem år. Da jeg så måtte, kunne jeg ikke,« fortæller hun.

Brugte 90.000 kr. på behandling

Efter forgæves fertilitetsbehandling blev Malene Lyngbo Møller og hendes mand skrevet op på venteliste til ægdonation. De fik besked på, at der ville gå fem til seks år på venteliste, før der var danske æg til dem. Og da grænsen for fertilitetsbehandling i det offentlige stopper ved kvindens fyldte 40 år, turde parret ikke vente. De søgte derfor til Rusland for at købe behandling med donor­æg.

Ifølge dansk lovgivning skal ægdonation være altruistisk – altså uegennyttigt – og derfor må det danske sundhedsvæsen kun kompensere ægdonorer med de faktiske udgifter, kvinderne har haft i forbindelse med donationen, såsom eksempelvis transportudgifter. Derudover er indgrebet forbundet med både gener og smerter. Alt det betyder, at udbuddet af danske æg er relativt begrænset i forhold til eksempelvis Spanien, hvor kvinder bliver kompenseret med mellem 900 og 1.000 euro for en donation.

I alt brugte Malene Lyngbo Møller og hendes mand 90.000 kroner på rejser til en klinik i Skt. Petersborg, hotelovernatning og behandling.

»Vi var bare heldige, at vi havde pengene til det, forklarer Malene Lyngbo Møller om forløbet. At en russisk kvinde har fået betaling for sine æg, har hun ikke de store moralske skrupler over. »Jeg må tro på, at hun har gjort det af egen fri vilje, og det er jo ikke farligt for hende. Hun kan fint leve videre. Det er ikke en nyre eller hendes lunger, men en celle, jeg har lånt, og som ikke var blevet til noget alligevel.«

Kompensation og motivation

Charlotte Kroløkke har forsket i både rugemoderskab og ægdonation ved Syddansk Universitet. Det seneste år har hun udført feltstudier på en spansk klinik. Derudover har Charlotte Kroløkke fulgt en række rugemødre i Indien. Helt ny international forskning fra 11 forskellige lande på tværs af Europa konkluderer, at altruisme og kompensation sameksisterer i over 75 procent af tilfældene, hvor kvinder donerer æg. Derfor advarer Kroløkke mod et unuanceret billede af det, hun kalder behandlingsrejserne.

»Altruisme og det kommercielle kan sagtens eksistere sammen – det viser international forskning. Mit eget feltarbejde blandt donorer i Spanien viser det samme. Kvinderne var selvfølgelig drevet af kompensationen på mellem 900 og 1.000 euro. Men deres motivation er både at gøre noget godt for kvinder, der ikke kan få børn selv, og kompensationen. Hvorfor er det egentlig ikke en legitim motivation?« spørger Kroløkke og drager en parallel til danske sæddonorer, der modtager op til 500 kroner pr. donation i de danske sædbanker.

Charlotte Kroløkke hilser Det Etiske Råds nyeste redegørelse velkommen, og hun er nødvendigvis heller ikke uenig med rådets konklusion om, at straf ikke nytter, hvis man først har benyttet sig af handler, der ifølge dansk lov ikke er tilladt.

Men Charlotte Kroløkke mener, at det er for snævert at lade de danske regler være rammen for, hvordan vi løser et internationalt problem. For selv om danske kvinder i modstrid med dansk lovgivning rejser til Tjekkiet, Spanien eller Grækenland for at købe donoræg, så rejser svenske, tyske og italienske kvinder til Danmark for at købe donorsæd, fordi der i de lande er begrænsninger på brugen af donorsæd.

Danmark bliver dermed også et hjemsted for behandlinger, der strider mod andre landes lovgivning.

»Når rådet nu sætter sig i scene med politikere på Christiansborg i dag, er det ærgerligt, at vi ikke tager den her diskussion videre end Danmark. Vi trænger til en europæisk dialog med de centrale aktører – altså donorerne, lægerne, klienterne og etikerne – hvor vi sammen kan finde et ståsted at komme med anbefalinger på,« siger Charlotte Kroløkke.

De internationale løsninger

Den pointe er ikke tydelig nok i rapporten, medgiver Thomas Ploug:

»Der kunne sagtens have været tydeligere udmeldinger om, at vi har brug for internationale løsninger på det her problem, som eksisterer på tværs af landegrænserne. Det vil også være en del af vores opfordring, når vi præsenterer rapporten for politikerne.«

Malene Lyngbo Møller blev gravid i Sankt Petersborg, men fosteret gik til grund i 10. uge og måtte fjernes. Et nyt forsøg med et frossent æg fra samme donor nogle måneder senere var resultatløst. I mellemtiden blev loven om ægdonation ændret i Danmark. Det betød, at Malene Lyngbo Møller ved selv at skaffe en ægdonor over en hjemmeside for barnløse og donorer, kunne modtage æg fra en helt tredje kvinde. En såkaldt krydsdonation. I dag venter hun en lille dreng.

Vil man dæmme op for, at danske par rejser til udlandet for at få donoræg, mener hun, at ægdonorer skal honoreres bedre for deres donationer.

»Så ville man få flere æg, og vi vil have bedre kontrol med, hvordan det foregår,« siger hun.