Lad os dyrke fordømmelsen
Afstår vi fra fordomme, ophører vi med at tænke moralsk om vores fællesskab.
Afstår vi fra fordomme, ophører vi med at tænke moralsk om vores fællesskab.
De fleste har efterhånden forstået, hvorfor fordomme kun sjældent er af det onde. Selv den tungeste, mest uvidende millenial kan godt, efter lidt tålmodig forklaring, bringes til at se, at opsamlede erfaringer, som er det, mange fordomme beror på, er en nødvendighed for at navigere i verden. Ja, og en uudslettelig del af vores psykologiske indretning.
Hvis ikke vi delte fordomme om eksempelvis farlige steder eller dyr, ville hver dag udgøre en ny, fatal risiko for mennesket. Vi dømmer på forhånd på baggrund af fælles opsamlet empiri og, med Humes begreb, vane. Induktive slutninger er ikke logisk gyldige, men de er livsopretholdelsesmæssigt absolut uundværlige.