Hvis ikke borgmestrene leverer varen og opfylder de vedtagne mål efter to år på posten, skal de have trukket halvdelen af deres årsløn. Og pengene skal gå til godgørende formål inden for deres forvaltningsområde.

Det foreslår Liberal Alliances spidskandidat i København, Alex Vanopslagh, som mener, at de syv borgmestre i København skal kunne mærke konsekvenserne af deres »middelmådige politik« på pengepungen. Hvis de ikke opfylder en række mål, som Borgerrepræsentationen opstiller for den kommende valgperiode, skal det have konsekvenser for deres private økonomi.

»Det er ikke kun borgerne, der skal mærke konsekvenserne af en dårlig og ineffektiv politik. På stort set alle forvaltningsområder har vi oplevet enten skandalesager eller dårlige resultater flere år i træk,« siger Alex Vanopslagh og tilføjer:

»I andre organisationer er det ikke ualmindeligt, at man ikke kan få en millionstor løn uden at levere resultater. Resultatløn vil være med til at gøre borgmestrene mere ansvarlige.«

Alex Vanopslagh mener, at der er mange eksempler på, at der bliver ført uansvarlig politik fra de københavnske borgmestre.

Blandt andet når København ikke er nær så god til at få ledige i job som andre kommuner, når erhvervsklimaet i København vurderes blandt de ringeste i landet, når antallet af klager fra forældre til handicappede stiger stærkt, eller når de københavnske folkeskoler på karaktererne præsterer blandt de dårligste kommuner i landet.

»Det er jo ikke sådan, at borgmestrene havner på en sulteløn, selv om de må afgive halvdelen af deres løn. Og systemet kunne indrettes sådan, at der er fuld løn igen, hvis der sker forbedringer det efterfølgende år,« siger LAs spidskandidat.

Borgmestrenes løn fastlægges i dag af Folketinget og Indenrigsministeriet. Men Alex Vanopslagh mener, at man vil kunne finde en form, hvor Borgerrepræsentationen selv konstruerer en holdbar model med halvering af løn, hvis der er flertal for det.

I København modtager overborgmesteren i 2017 et vederlag på knap 1,3 millioner kroner, mens de seks fagborgmestre hver får lige over en million kroner om året.

Forslaget om resultatløn møder dog ikke megen opbakning. I hvert fald ikke hos det regerende røde flertal på Københavns Rådhus.

Socialdemokratiets gruppeformand, Lars Weiss, finder forslaget »studentikost«, og siger, at det nuværende system, hvor politikerne skal stå til ansvar for vælgerne hvert fjerde år, er at sammenligne med resultatløn.

»Resultatlønnen ligger i, om vælgerne er tilfredse med det, politikerne har gennemført, i forhold til de løfter, der er afgivet. Om en borgmester får et beløb, der er større eller mindre, er ikke det, der afgør, om han eller hun engagerer sig i politik,« siger Lars Weiss, som tilføjer:

»Forslaget er en afsmitning af new public management, og det har vi, set fra det sted, jeg står politisk, haft rigeligt af.«

Også SFs spidskandidat, Sisse Marie Welling, er lodret imod forslaget om resultatløn til borgmestre:

»Det vil efter min mening ikke betyde, at borgmestre gør det bedre. Jeg er i hvert fald ikke i politik for pengenes skyld, og politikere skal ikke være direktører,« siger hun.

Sisse Marie Welling vil heller ikke give direktørerne i forvaltningen bonusser og resultatløn

»Jeg forventer, at de gør deres arbejde for den meget høje løn, de får,« siger hun.