Han er en af Danmarks 100 rigeste personer og menes at være god for omtrent 1,4 milliarder kroner. Han ejer en af Danmarks absolut største fiskekuttere. Og så er han en af de omdiskuterede kvotekonger, som har fået en skurkerolle i en politisk strid om en ny fiskeriaftale. De såkaldte kvotekonger beskyldes for at skabe monopollignende tilstande på bekostning af mindre fiskere.

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ønsker at begrænse kvotekongernes rigdom og indflydelse i dansk fiskeri og vil i stedet skabe bedre plads til eksempelvis kystfiskere.

Gullak Arngrimsson Madsen mener, at flere politikere mangler forståelse for fiskeriets nyere historie, og at deres tiltag risikerer at sende fiskeriet tilbage til 1990ernes trange tider, da alt for mange fiskere kæmpede om alt for få kvoter og var tæt på konkurs.

Gullak Arngrimsson Madsen er færing, har fisket i Danmark i næsten 30 år og holder til i Hirtshals ved den nordvestjyske kyst.

Op gennem 00erne blev det muligt for fiskere at købe og sælge fiskekvoter af hinanden. Ifølge Gullak Arngrimsson Madsen er året 2003 et vigtigt skæringstidspunkt for dansk fiskeri, fordi politikerne – bl.a. anført af socialdemokraterne – dengang begyndte at indføre omsættelige fiskekvoter.

Ændringerne var nødvendige, fordi de var med til at gøre fiskeriet rentabelt, mener Gullak Arngrimsson Madsen, som også selv har tjent millioner af kroner takket være de omsættelige kvoter.

»Nu tjener fiskerflåden penge og betaler skat. Tidligere tjente vi ingen penge og fik støtte i massevis fra EU,« siger Gullak Arngrimsson Madsen.

Fiskere har allerede indrettet sig efter reglerne

Gullak Arngrimsson Madsen beskriver tiden, før kvoterne blev givet fri, som en periode, hvor store dele af fiskerne langs den jyske vestkyst var ved at gå konkurs. Mange fiskere havde eksempelvis ikke råd til køletanke på bådene, selv om de fangede fisk langt ude på havet. Derfor var fiskene ved at rådne, inden bådene nåede land, forklarer han.

»Det er fantastisk, at der findes politikere, som nu vil parallelforskyde fiskeriflåden tilbage til fallittens rand, som det var i 2003. Du må tilgive mig, men jeg forstår det ikke,« siger Gullak Arngrimsson Madsen.

Berlingske spørger ham, om man ikke kan nøjes med at ændre reglerne lidt, så man ikke sender fiskerne mod konkurs, men stadig sikrer en bedre fordeling mellem fiskerne. Gullak Arngrimsson Madsen henviser til, at mange fiskere netop har indrettet hele deres forretning efter det nuværende regelsæt.

»De har købt kvoter fra både, som var ved at gå konkurs, og nu ønsker man at tage dem fra dem igen. Jeg forstår ikke tankegangen,« siger han.

Kvotekongen fra Hirtshals savner også forståelse for kvotekongernes forretningsbetingelser. Eksempelvis kræver det store både og mange penge at konkurrere på markedet for såkaldt pelagisk fiskeri, som de fleste kvotekonger bedriver. Pelagisk fiskeri omfatter fiskearter som sild, makrel, blåhvilling, tobis og brisling, der typisk fanges langt fra den danske kyst. Derfor truer hans fiskeri slet ikke kystfiskere, argumenterer Gullak Arngrimsson Madsen.

»Vi fisker en anden type fisk. Der er ingen af de danske kystbåde, som kan sejle vest om Irland og fiske blåhvilling,« siger han om den særlige fiskeart, der findes flere hundrede meter under Atlanterhavets overflade.

Penge til Løkkefonden

Da debatten om kvotekongerne brød ud i foråret i år, begyndte særligt Ekstra Bladet at grave i de økonomiske relationer mellem kvotekongerne og Venstre, som blev beskyldt for at holde hånden over de store fiskere.

Gullak Arngrimsson Madsen blev også en del af mediebilledet, fordi han havde givet mellem 10.000 og 20.000 kroner til Løkkefonden, der er stiftet af statsministeren, og som hjælper utilpassede unge drenge. Gullak Arngrimsson Madsen fortæller, at han slet ikke forstod problemet, og at han aldrig personligt har mødt Lars Løkke Rasmussen.

»Det er ikke sikkert, at jeg var den hurtigste, da jeg gik i 7. klasse, så jeg forstår de drenge, som har problemer. Jeg ville gerne hjælpe dem,« siger han.

Støtter du Venstre i valgkampe eller på nogen anden måde?

»Nej, og hvis jeg gjorde, ville jeg ikke fortælle det til pressen,« siger Gullak Arngrimsson Madsen, hvorefter han griner.

»De kan kalde mig, hvad de vil«

I Nordvestjylland er hans bedrifter velkendte. Fiskekutteren Ruth til omtrent en kvart milliard kroner regnes med sine næsten 90 meter for at være et af Danmarks allerstørste fiskefartøjer. I lokale medier kan man læse, at den minder om en kæmpe lystyacht med læderindtræk og plankegulv. Båden har tæt på 50 fladskærme, hver mand har sin egen kahyt, og der er både motionsrum og solarium til besætningsmedlemmerne.

Det er tydeligt, at Arngrimsson må være en yderst velhavende mand, men han vil ikke sige meget om størrelsen på sin forretning.

»Jeg kom til Danmark i 1988 med 10 fingre og købte dengang en forholdsvis lille båd. Vi har bygget os op til det, vi er i dag. Det er vi stolte af,« siger han og tilføjer, at båden kostede 42 millioner kroner.

Han forklarer også, at han ikke selv udnytter sin forretning til at leve et luksuriøst liv. Årligt trækker han mellem 1,2 og 1,5 millioner kroner ud til sig selv og sin ægtefælle.

Gullak Arngrimsson Madsen ser stort på, at han af medier og politikere bliver kaldt kvotekonge:

»De kan kalde mig, hvad de vil. Hvis jeg går konkurs, må de kalde mig fallitrøv.«