Danske erhvervskvinder, som har svært ved at få en bestyrelsespost i Danmark, kan overveje at kigge mod Sverige, hvor bestyrelses­gemakkerne er betydeligt mere tilgængelige for kvinder.

I Sverige er 33 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i alle børsnoterede virksomheder kvinder. I Danmark er kvindeandelen 16 pct.

Faktisk er den svenske åbenhed for kvinder så stor, at der nu er virksomheder med overvægt af kvinder i bestyrelsen. Eksempelvis NCC, hvor fire ud af syv bestyrelsesmedlemmer er kvinder, heriblandt danske Birgit Nørgaard.

Sverige gør sig bemærket ved, at det er lykkedes at øge kvindeandelen uden lovgivning eller tvang. I Danmark har en fem år gammel lov, der skulle sikre flere kvinder i bestyrelserne, derimod ikke rykket ved andelen af kvinder.

Også på europæisk plan skiller Sverige sig ud ved en høj andel af kvinder i bestyrelsen, mens Danmark ligger lavt. I de allerstørste børsnoterede virksomheder er kvinde­andelen i Sverige 36 pct. I Danmark er den 28 pct.

Hvorfor er der forskel?

Stine Bosse, der har mange års bestyrelseserfaring fra danske og udenlandske bestyrelser, finder den lave kvindeandel i danske bestyrelser påfaldende.

»Det er virkelig meget mærkeligt og meget tankevækkende, at det går så langsomt i Danmark,« siger hun.

Men hvorfor så stor forskel på Sverige og Danmark, når begge lande slår sig op på ligestilling mellem kønnene? Ja, der er eksempelvis forskel på, hvordan en bestyrelse sammensættes, og ifølge Stine Bosse har det betydning for kvindeandelen. I Sverige er det de største aktionærer, der sammensætter bestyrelsen, mens det i Danmark er bestyrelsen, der indstiller medlemmer af bestyrelsen til generalforsamlingen.

»I Sverige har man for mange år siden professionaliseret måden, man sammensætter bestyrelsen på, så det ikke bare bliver the usual suspects og nogen, der kender nogen. I stedet orienterer man sig efter kompetencer og begyndte allerede for 15-20 år siden at se det som en kvalitet at få en anden kønssammensætning. Danmark kan hente inspiration fra den svenske model, så vi får det op på et professionelt niveau. Det er det ikke i Danmark,« siger hun.

Barselsregler

Stine Bosse sad i 2008-13 i bestyrelsen for svenske Nordea og er nu i bestyrelsen for norske Aker, tyske Allianz og danske TDC. Hun mener, at de svenske barselsregler, som sikrer en ­mere ligelig fordeling af bars­len mellem far og mor, også påvirker kvindeandelen i svenske bestyrelser og dermed kan forklare forskellen mellem landene.

»Den bedste trigger for at skabe en bedre balance – også helt oppe i toppen af beslutnings­systemerne – er at få delt barsels­orloven mellem mænd og kvinder. Det er klart det mest ­effektive. Det viser al forskning også,« siger hun.

En forskel mellem Danmark og Sverige er også budskaberne fra komiteerne for god selskabsledelse. I Sverige udstikker komiteen, som hedder Kollegiet för Svensk Bolagstyrning, ambitions­niveauer for kvinde­andele og følger op med rapportering. Ifølge Kollegiet bør svenske børsnoterede virksomheder eksempelvis have mindst 40 pct. af hvert køn i bestyrelsen i 2020.

I Danmark kommer komiteen alene med anbefalinger om mangfoldighed i bestyrelsen, herunder alder, international erfaring og køn. Og komiteen følger ikke op med rapportering. Ifølge komiteens formand, Lars Frederiksen, har komiteen bevidst fravalgt måltal på grund af den fem år gamle lov, som skulle sikre flere kvinder i danske bestyrelser.

»Vi vil ikke lave dobbeltkonfekt med det, der i forvejen er lovkrav,« siger han.

Han hæfter sig ved, at det – omend langsomt – går fremad med kvindeandelen i danske bestyrelser, men mener, at Danmark kan lære af Sverige.

»Sverige har i lang tid diskuteret diversitet og længe argumenteret for, at der skal være en bredde i bestyrelserne. Det har haft en effekt. I Danmark har vi været længere tid om at få gang i den diskussion, men det er vigtigt, at vi bliver ved med at diskutere det,« siger han.

Rollemodeller

Marianne Kirkegaard, CEO i amerikanske CSM, sidder i bestyrelsen for svenske AAK, hvor fire ud af seks bestyrelsesmedlemmer er kvinder. Hun mener, at forskellen mellem Danmark og Sverige handler om rollemodeller og om mod.

»Vi mangler rollemodeller i Danmark – både blandt mænd og kvinder. Kvinder skal have modet til at træde ind på bestyrelsesgulvet eller tage CEO-roller. Men mænd skal også have modet til at ansætte dem. Vi taler hele tiden om, at det er kvindernes mod, der mangler. Men mænds mod er også vigtigt for at få flere kvinder i ledelse,« siger Marianne Kirkegaard.

Hun sidder selv i bestyrelsen for Dansk Supermarked og er netop kåret til årets danske bestyrelseskvinde.

Marianne Kirkegaard har arbejdet mange år i både Danmark og Sverige og oplever en forskel i kultur og attitude, der ifølge hende også påvirker kvindeandelen i bestyrelseslokalerne.

»Danskerne er meget forkælede og skal udfordre alting. Svenskerne er mere autoritetstro og sætter ikke spørgsmålstegn ved alt – heller ikke ved, hvad der skal til for at få et ledelsesjob. Hvis vi vil noget med kvinder i ledelse, så skal vi være ærlige om, hvad det kræver at bestride et indflydelsesrigt job. Vi har gode muligheder for børnepasning og for at ­dele barslen, men vi udnytter det ­ikke. Og hvis vi så også pjevser over, at vi ikke lander de der job, så er det, fordi vi er forkælede,« siger hun.

Vejen til bestyrelsen er temaet for årets første møde i serien »Kvinder på toppen« hos Berlingske. Talere på mødet er Lene Skole fra Lundbeckfonden og Jeanette Fangel Løgstrup fra Danske Bank.

Tid: Onsdag 7. marts kl. 8.30-10.00

Tilmelding: Berlingskeshop.dk/top18-1