Jeg fandt for nyligt et gammelt billede i et støvet fotoalbum. Det er taget et par dage før min konfirmation og udstråler i al sin opstillede kiksethed konfirmandmoden anno 1993. Jeg er iklædt en limegrøn blazer, som min mor af uvisse årsager har købt to-tre numre for stor, håret med det dengang let rødlige skær er nyklippet efter tidens smarteste kasserollemode, mens jeg holder salmebogen, et arvestykke fra min morfar, mellem hænderne. Mine ører stritter omtrent så meget, som mit slips er grimt.

(Artiklen fortsætter under billedet.)