Det begyndte med et fortroligt dokument.

Østjyllands Politi beskrev i et notat til Aarhus Kommune, at medlemmer af fire dybt kriminelle familier er sigtet for at bryde loven næsten 5.000 gange.

Men det måske mest alarmerende perspektiv er børnene:

Politiet har rejst 227 sigtelser mod 26 mindreårige medlemmer af de fire familier.

Dokumentet, som Berlingske fik aktindsigt i, blev 11. oktober 2024 startskuddet for serien »Kriminelle klaner«.

Serien har afdækket både de multikriminelle familiers magt og et gabende hul i forståelsen af organiseret kriminalitet i Danmark.

Dansk politi placerer traditionelt organiserede kriminelle i to kategorier:

Medlemmer af rockerklubber eller gadebander.

Men organiseret kriminalitet er reelt langt mere kompliceret, idet kriminelle klanmedlemmer ikke har valgt hinanden, men er bundet af familiebånd, som betyder, at kriminalitet går i arv.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) varslede 27. marts 2025 med henvisning til Berlingskes artikler, at kriminelle klaner skal sidestilles med bander og dermed kunne straffes langt hårdere.

I mellemtiden ligger et forløb, hvor Berlingske bid for bid har beskrevet fænomenet og taget afstikkere til udlandet, når svarene i Danmark ikke kunne give tilstrækkelig dybde.

Klanoverhovedet på den hvide hest

Blandt mange mulige nedslag beskrev Berlingske 12. oktober, at fremtrædende familier, kriminelle og andre med magtfulde positioner i Aarhus’ udsatte boligområder er involveret i illegitime mæglinger.

Politidokumenter viste 28. oktober, at 15 kriminelle klaner i årevis har plaget det sydøstlige Danmark. Ti af dem stammer fra østeuropæiske lande, primært Balkan, mens resten har rødder i Mellemøsten.

2. januar handlede det igen om Aarhus, hvor et klanoverhoved, der bliver kaldt »Knytnæven«, red rundt i camouflagetøj og på en hvid hest. Knytnæven og hans imam-bror illustrerer, hvordan få magtfulde storfamilier kan styre udsatte boligområder ved hjælp af kriminal og religiøs magt.

Måneden efter vendte Berlingske blikket mod Odense, hvor klaner gifter sig på tværs og øger magten. Hvor de udnytter sårbare danskere til at begå alvorlige forbrydelser. Og hvor borgmester Peter Rahbæk Juel (S) betonede, at byens største problem er den kriminalitet, som otte-ti klaner står bag.

I februar 2025 tog Berlingske til Nordrhein-Westfalen.

For mens Rigspolitiet kun var i gang med at kortlægge omfanget af slægtsbaseret kriminalitet på landsplan, og mens der endnu ikke fandtes skyggen af en samlet dansk slagplan, har Polizei Essen i årevis bekæmpet fænomenet med 20 specialiserede efterforskere og mindst fire razziaer om ugen.

Politiet i Essen sendte også dansk politiet den advarsel, at det tager mindst ti år at dæmme op for problemerne med de kriminelle klaner, som stammer fra Mellemøsten, og som er dårligt integrerede.

Ingen grænser for klanerne

Et nyt perspektiv på debatten om de kriminelle klaner blev blotlagt, da Berlingske 24. marts afslørede, at en række toppolitikere ifølge dokumenter og centrale kilder allerede fra 2018 var advaret om problemerne.

27. marts stemplede justitsminister Peter Hummelgaard ind i debatten med sin varsling om, at klaner efter hans opfattelse skal sidestilles med klaner.

Tre dage efter – den 30. marts – beskrev Berlingske via en 33 sider lang og hemmeligstemplet rapport fra den svenske politimyndigheder Nationella operative afdelingen, at svensk politi har et dybt og detaljeret indblik i de kriminelle klaner.

Her er bare et par af de centrale pointer:

Nordeuropas grænser stopper ikke klanerne, påpeger svensk politi om de i alt 36 navngivne klaner i rapporten.
Klanerne smugler narkotika ind via Danmark, og når de har brug for hjælp til konflikter, tilkalder de slægtninge i Tyskland.
Klanerne er præget af mellemøstligt ophav, og at loyaliteten over for familien trumfer alt.
Tilværelsen kan være hård i de patriarkalske familier, og at kvindelige medlemmer dulmer sig med opioid-stoffer som Tramadol.

Endelig kom overblikket

I april 2024 kom vi endnu tættere på de kriminelle familier i Odense. Via et organisationsdiagram over de kriminelle familiers opbygning kunne Berlingske beskrive, hvordan familierne er styret. Familieoverhovederne er skærmet bag »soldater« og håndlangere og styrer på den måde blandt andet salg af narkotika.

Familiernes opbygning og stærke loyalitet gør det også vanskeligt at bekæmpe dem.

Det var blandt andet budskabet fra den tidligere efterforsker Ole Nielsen, som allerede for mere end ti år siden begyndte at kortlægge de kriminelle familier i Odense.

Ole Nielsen gav et unikt indblik i arbejdet med familierne og advarede i den ombæring om, at politikere og politiet alt er sent har rettet deres opmærksomhed mod de kriminelle klaner.

Mens vi ventede på Rigspolitiets kortlægning af klankriminalitet i Danmark, leverede Københavns Kommune sin egen kortlægning af antallet af kriminalitetsprægede familier.

Kommunen fandt i alt 605 familier, hvor mindst én voksen og ét barn var i berøring med kriminalitet i 2023.

I begyndelsen af maj 2025 landede den længe ventede kortlægning om kriminelle familier fra Rigspolitiet. På landsplan konstaterede Rigspolitiet 35 kriminelle familier, hvor samlet set 119 familiemedlemmer var registreret i grupper og netværk, der begår alvorlig eller organiseret kriminalitet.

For at sætte de 35 kriminelle familier i perspektiv forklarede Sveriges vicerigspolitichef Mats Löfving i 2020 i et interview med Sveriges Radio, at der på det tidspunkt var »mindst 40 slægtsbaserede kriminelle netværk i Sverige, såkaldte klaner«.

Sverige har godt 10,5 millioner indbyggere. I Danmark bor her knapt seks millioner mennesker.