Det trøstende knus i skolegården eller det beroligende kram til en rådvild teenager er blevet kernen i en debat om, hvordan lærerne må begå sig fysisk over for landets folkeskoleelever.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, at lærerne nøje bør overveje, om de kan opnå samme effekt som et kram ved at kigge eleven i øjnene eller lægge en arm om skuldrene.

»Vi er sat i skolen for at lære eleverne noget og undervise. Når man er en privatperson, kan man kramme, men som en professionel lærer har man en helt anden rolle,« siger han og understreger, at det ingenlunde er forbudt at kramme børn.

»Men det at give et knus er ikke en mirakelkur mod alt. Der kan være nogle sjældne tilfælde, hvor et knus vil være på sin plads,« lyder det fra Claus Hjortdal.

Debatten er ansporet af en artikel i onsdagens Berlingske, hvor flere lærere fortæller, at de er blevet bange for at give børnene knus og kram af frygt for mistænkeliggørelse.

Mens Skolelederforeningen opfordrer lærerne til at undgå fysisk kontakt, er holdningen en helt anden hos organisationen Skole og Forældre. Her mener landsformand Mette With Hagensen, at det er helt op til lærerne at vurdere, om der skal et kram til for at trøste eller hjælpe en elev.

»Selvfølgelig er det okay, at vores børn får et kram af en lærer, når der er behov for det. Vi skal passe på, at vi ikke ser pædofile alle steder, siger hun og fortæller, at hun er overrasket over, at krammespørgsmålet fylder så meget i lærerkredse.

Ifølge Berlingske har landets lærere vidt forskellige opfattelser af, hvad der okay, når en elev skal trøstes, eller når to elever skal skilles ad under et slagsmål. Og Danmarks Lærerforening efterlyser en afklaring af, hvor grænserne for fysisk kontakt går.

På Christiansborg mener politikerne til gengæld, at det er op til skolerne selv at sætte rammerne for, hvor grænsen går.

Undervisningsordfører for Venstre Peter Juel Jensen (V) vil være »skrækkeligt« ked af, hvis politikerne skal til at regulere reglerne i detaljen.

»Nu har vi brugt lang tid på kæmpe for, at kommunerne får så meget indflydelse på folkeskolen som muligt. Ergo er det retningslinjer, man eventuelt må bygge op lokalt,« siger han.

Han bakkes op af Socialdemokraterne undervisningsordfører, Annette Lind (S), der føler sig overbevist om, at dygtige ledere ude på skolerne kan håndtere grænsefeltet.

»Det er skolebestyrelserne, der må udstikke principperne. Hvis det er et stigende problem, så er det noget, vi gerne vil diskutere. Men jeg har rigtig stor tiltro til, at skolerne selv kan klare det,« siger Annette Lind.

Hos de Radikale frygter undervisningsordfører Lotte Rod (R), at krammedebatten kan give firkantede regler ude på skolerne. Der skal være plads til et kram mellem lærer og elev, mener hun.

Claus Hjortdal fra Skolelederforeningen vil ikke have specifikke krammeregler, men opfordrer landets skoler til at tage en diskussion om, hvordan man agerer professionelt over for børnene som lærer og pædagog i folkeskolen.

»Lærerne kan sagtens komme tæt nok på børnene ved at se dem i øjnene og tale til dem. Man behøver ikke at have fysisk kontakt på den måde,« siger han.

Ifølge Berlingske oplever Danmarks Lærerforening årligt mellem ti og 15 sager, hvor foreningens medlemmer må have rådgivning, fordi de beskyldes for at have været fysiske over for elever enten af seksuel eller voldelig karakter.