Kort snor trækker unge ud af kriminalitet. Når Københavns Kommune analyserer indsatsen over for ungdomskriminalitet, skiller særligt ét projekt sig ud fra mængden. Den Korte Snor giver mest valuta for pengene.

De kan noget hos Den Korte Snor. Det kriminalpræventive projekt er Københavns bedste kort på hånden når det kommer til at hive kriminelle unge ind på en lovlydig løbebane. I kommunens nye prioriteringsmodel over den kriminalpræventive indsats er Den Korte Snor således topscorer med 20 ud af 25 mulige point.

Projektet begyndte som et forsøg i 2006, men er nu et fast tilbud til unge, typisk i 14-17-årsalderen, som er på vej ud i noget skidt eller allerede er hårdkogte kriminelle, fortæller lederen, Steven Bendtsen.

Omkring 80 pct. af deltagerne har begået vold og personfarlig kriminalitet, men det har Den Korte Snors gademedarbejdere, sagsbehandlere og faste kontaktpersoner i vid udstrækning haft held til at ændre på. Sidste år viste en rapport et gennemsnitligt fald på 65 pct. i antallet af sigtelser mod de unge, som i 2009-2012 havde været igennem et forløb.

På vej ind i en pigebande

Én af dem var teenagepigen, som vi her kan kalde »Sevda«.

Sevda er vokset op i en tyrkisk familie i København, og allerede som 14-årig er hun ved at blive smidt ud af skolen. Hun deltager i organiserede slagsmål og straffer andre piger med tæskehold. Både Sevdas lærere og pædagogerne i hendes klub advarer om, at hun er på vej ind i en pigebande. Det er kun et spørgsmål om tid, før hun får sin første plet på straffeattesten.

Så Den Korte Snor bliver sat på sagen. De inviterer Sevda og hendes familie til samtaler, og Sevda får tilknyttet en fast kontaktperson, som hun typisk er i daglig telefonkontakt med. De mødes flere gange om ugen – i klasselokalet, på cafeer, i hjemmet eller ude til forskellige aktiviteter.

Sevdas familie viser sig at være god til at tale om tingene, men Sevda er fortsat uregerlig og rastløs. Hun kan for eksempel ikke se en biograffilm til ende uden at skulle ud og ind af salen flere gange, fortæller en medarbejder.

Det kunne tyde på ADHD, så Den Korte Snor sørger for, at hun kommer til en psykiater, som ender med at diagnosticere hende med ADHD.

Pludselig er hun en pige, som skal støttes og ikke bare en forstyrrende ballademager, som skal smides ud af skolen. Det nytter ikke at skælde hende ud.

Sevda får ordineret medicin, men har det svært med at tage den, så kontaktpersonen fortsætter støtten. Langsomt ændrer hun sig til det bedre.

Nu har hun en fremtidsdrøm

For et par måneder siden begyndte hun i 9. klasse på en ny skole. Hun forstyrrer ikke længere undervisningen, og hun klarer sig bedre i timerne. Fra helt at have mistet troen på skolen kan hun nu se sig selv i et job.

Med hjælp fra sin kontaktperson har Sevda endda fået en særlig praktikplads i en børnehave og en vuggestue, og nu overvejer hun at blive pædagog.

Hendes ADHD var formentlig ikke blevet opdaget, hvis hun ikke havde fået hjælp af Den Korte Snor. Tværtimod var hun blevet smidt ud af skolen, sendt på dyr specialskole og havde sandsynligvis fået en plettet straffeattest.

I stedet fik hun – i form af en fremtidsdrøm – motivationen til ikke at fortsætte ned ad den vej. Og en straffeattest fri for pletter.

Det Kriminalpræventive Råds cost/benefit-beregning viser, at Den Korte Snor har en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 25.000 kroner pr. individ, der kommer igennem programmet.

Sevda er et opdigtet navn. Berlingske er bekendt med hendes rigtige identitet.