I København skal det være slut med at øse millioner af kroner i kriminalpræventive projekter, som ingen reelt kender effekten af.

Som en af de første kommuner i landet har Københavns Kommune derfor fået udviklet et redskab, der skal sikre, at kommunen bruger pengene dér, hvor de rent faktisk gør gavn, effektivt stopper kriminalitet og i sidste ende giver mere tryghed for byens beboere.

Metoden – en såkaldt prioriteringsmodel udviklet af Rambøll for Center for Sikker By – blev allerede taget i brug ved budgetaftalen for 2014. Her blev kampagnen for mere tryghed i nattelivet, »Tryg den af«, skrottet, fordi den kun scorede otte point ud af 25 mulige. Projektet var ganske vist relativt billigt, men arbejdede for lidt med risiko- og beskyttelsesfaktorer og kunne kun i nogen grad vise dokumenterede resultater. I stedet bliver pengene nu brugt på mentorordninger for udsatte børn og unge.

»Prioriteringsmetoden er et ønskeredskab for en politiker som mig. Den sikrer, at skatteydernes penge bliver brugt bedst muligt og gør det muligt for os at se, hvor de mindre effektive projekter halter bagefter,« siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), som forventer at bruge redskabet i kommende budgetforhandlinger.

Kommunens mest effektive kriminalpræventive projekt er »Den Korte Snor«, som er et tilbud til teenagere, der er på vej ud i hård kriminalitet. Projektet scorer 20 ud af 25 mulige point.

Tidligere har der være flere eksempler på, at Københavns Kommune har manglet styring med sine projekter. På integrationsområdet blev der sidste år sløjfet projekter for flere millioner kroner, fordi det var umuligt at sige, om der var nogen særlig effekt. Indsatserne var for tilfældige, uprioriterede, ja, simpelthen for rodede. Og den slags sager håber man nu at kunne undgå.

Model til brug også andre steder

Ifølge analytiker i Det Kriminalpræventive Råd Rannvá Møller Thomsen har kommunerne en tendens til at sætte tiltag i gang, som ingen rigtig ved om virker. Hun henviser til forskning, der viser, at mange kriminalpræventive indsatser kun hjælper omkring 10-20 procent af deltagerne.

Blandt andet derfor har også Det Kriminalpræventive Råd for nylig fået udviklet en cost/benifit-model, som på mange måder minder om Københavns prioriteringsmodel. Relativt nemt kan modellen bruges til at beregne kriminalpræventive projekters samfundsøkonomiske gevinster over en femårig periode. Herning og København er i øjeblikket ved at teste den, og derefter er det planen at stille den til rådighed for andre kommuner, politiet og Kriminalforsorgen. Sker det, kan der blive tale om et gennembrud for evidensbaseret forebyggelse af kriminalitet, siger Rannvá Møller Thomsen.

»Det vil være en helt ny måde at tænke forebyggelse på. Man vil kunne få et meget mere kvalificeret skøn af, hvad de samfundsmæssige gevinster ved forebyggelsen er. Det vil også være et gennembrud, hvis vi kan komme af med berøringsangsten over for at måle indsatserne på det sociale område,« siger Rannvá Møller Thomsen.

Frank Jensen er klar til at foreslå justitsminister Morten Bødskov (S) at se nærmere på kommunens model.

»Vi stiller den gerne til rådighed både for Justitsministeriet og for de øvrige kommuner. Det er en model, vi gerne vil dele,« siger overborgmesteren.