Københavns Kommunes socialforvaltning har placeret 30 af kommunens mest udsatte borgere i botilbud, som ikke er godkendte til det. I sidste uge kom det frem, at Københavns Kommune i årevis har set gennem fingre med, at bostedet Møllen blandt andet ulovligt videoovervågede og låste sine svært handicappede beboere inde i små rum, og at bostedet oven i købet ikke var godkendt til at håndtere den slags borgere.
Nu skriver kommunen i en redegørelse til socialudvalget, at en række borgere er placeret på bosteder eller i foranstaltninger, der ikke er godkendte.
»Socialforvaltningen har 30 borgere i botilbud, der er etableret som særforanstaltninger/enkeltmandsprojekter med tilvejebringelse af bolig og støtte med private tilbud efter servicelovens paragraf 85 eller 107, og som således ikke er godkendte af opholdskommunen til botilbud,« står der i redegørelsen.
Det er over flere dage hverken lykkedes at få direktør for Københavns Kommunes socialforvaltning Anette Laigaard, socialborgmester Mikkel Warming (EL) eller nogen anden i socialforvaltningen hos Københavns Kommune til at fortælle om, hvorfor kommunen benytter tilbud, som ikke er godkendte.
Ifølge serviceloven må kommuner kun benytte botilbud, der er godkendte og ligger på Socialstyrelsens www.tilbudsportalen.dk. For et uvist antal af de 30 borgere bryder Københavns Kommune dermed sandsynligvis serviceloven. Det gælder for de af borgerne, der er placeret efter paragraf 107, som er »personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer«. Det vurderer Sytter Kristensen, der er formand for interesseorganisationen for udviklingshæmmede LEV.
»Nogle af disse tilbud er ikke lovlige, fordi de ikke ligger på tilbudsportalen. Og de skal ligge på tilbudsportalen, for at kommunen har lov at bruge dem,« siger hun og tilføjer:
»Jeg synes selvfølgelig, det er utrygt, hvis en kommune ikke ved, at man har 30 borgere boende rundt omkring på enkeltforanstaltninger. De har vidst det et sted i systemet derinde, men de har ikke sikret sig en godkendelse,« siger hun.
Hos Statsforvaltningen Hovedstaden, der er tilsynsmyndighed på området, understreger direktør Niels Preisler, at kommunen skal overholde serviceloven.
»Det ser ud, som om man ikke har overholdt servicelovens krav om godkendelse af botilbud, men at man nu er ved at rette op på det. Helt principielt skal kommuner selvfølgelig overholde lovgivningen ligesom alle andre,« siger han.
Tvivl om magtanvendelse
Statsforvaltningen Hovedstaden har kun én gang tidligere haft en sag om et botilbud, som ikke var godkendt, så vidt Niels Preisler er orienteret. Den sag kom også fra Københavns Kommune, der forsøgte at flytte en stærkt handicappet mand til et bosted, som ikke var godkendt.
Problemerne ved at bruge bosteder, der ikke er godkendte, kan for eksempel være, at det ikke er fuldt defineret, hvilke regler bostedet skal følge. Kommunen påpeger selv i sin redegørelse, at »socialforvaltningen har ikke eksplicit stillet krav til enkeltmandsprojekterne om løbende indberetning af magtanvendelser til socialforvaltningen«.
For de 30 borgere er der således indrapporteret tre magtanvendelser på to år. Ifølge Sytter Kristensen lyder det tal af meget lidt.
»Jeg synes, det er få indrapporterede magtanvendelser for borgere med udadrettet adfærd. Det kan enten være, fordi man ikke indberetter, eller at det er nogle helt fantastiske tilbud,« siger hun.
Socialforvaltningens brug af enkeltmandskontrakter har tilsyneladende været et område, der ikke har været fuldt overblik over tidligere. Det viser en rapport fra 2012, hvor kommunens uafhængige enhed Intern Revision gennemgår forvaltningens tilsyn med de selvejende og private botilbud.
Intern Revision har i rapporten i samarbejde med socialforvaltningen kortlagt forskellige typer af botilbud, som kommunen anvender. Men i rapporten fastslås det, at »antallet af private botilbud på grundlag af »Kontrakt om enkeltmandsprojekter« ikke kan opgøres med en rimelig sikkerhed (...). Dette skyldes, at aftalerne er registeret, og kontrakter er placeret direkte i den enkelte borgers sag.«
Fornyet tilsyn inden sommerferien
I en e-mail til Berlingske bekræfter revisionschef Kurt Wagner, at socialforvaltningen trods flere henvendelser ikke har kunnet levere oplysninger om enkeltmandsprojekterne til Intern Revision, og at de på den baggrund ikke er medtaget i rapporten.
Socialforvaltningen vil nu rette op på, at man bruger bosteder, som ikke er godkendte. Det skriver de i redegørelsen.
»Formålet er fremadrettet at have så få enkeltmandsprojekter/særforanstaltninger som muligt,« står der.
Statsforvaltningen vil nu bede kommunen bekræfte, at kommunen er i gang med at rette op på dette.
»Nu er vi blevet opmærksomme på sagen, og så vil vi gerne sikre os, at kommunen retter op på den forsømmelse, der har været. Hvis de gør det, er der ikke noget problem,« siger Niels Preisler, der ikke kender de specifikke sager og derfor ikke vil konkludere yderligere.
I redegørelsen skriver forvaltningen desuden, at der er ført tilsyn med alle 30 borgere inden for de seneste to år. Som supplement vil kommunen nu bede tilsynsvirksomheden Revas om at foretage tilsyn med »over halvdelen« af borgerne før sommerferien.