Begrebet clustering i detailhandlens storcentre er en tilbagevenden til tidligere tiders bykerner.

»Det sjove er jo, at det vender tilbage til den måde, som vi indrettede vores byer på for flere hundrede år siden, hvor brancher af samme art klumpede sig sammen,« fortæller Mogens Bjerre, lektor på Institut for Afsætningsøkonomi på CBS.Levnet fra de tider kan stadig aflæses i gadenavne som Bagergade og Halmtorvet, der afslører de tidligere erhvervsdrivende. Og fordums erfaring giver god mening, når murstenene i de kommende storcentre bliver lagt. Det gode købmandskab og placering af forretningen er nemlig blevet videnskab i mellemtiden.»Idéen er faktisk rigtig interessant, da man kan give kunderne en decimation retailer, altså man giver kunderne en årsag til at komme, da sortimentet er tilpas bredt og dybt til, at de kommer. Begrebet kaldes coopetition, og det er et forskningsområde, vi arbejder på at forstå,« forklarer Mogens Bjerre.

Ingen redning for bykernen

Ironisk nok er det gammelkendte fænomen ikke redningen for bykerner, der kæmper med butiksdød. Storcentrene er nemlig overlegne, når det gælder koordineringen af placering af forretninger, indretning af centret og fælles regler for åbningstider.

»Hvis du tager en gade som Vesterbrogade, så er ejeren af nummer 20 sjældent også ejer af nummer 22 og 24. Du har altså nogle udlejere, der skal blive enige om, at clustering er en god idé. Det vil sige, at du har nogle individuelle præferencer for, hvad du vil. Der har storcentrene den store fordel, at de har en central styring, der kan bestemme, hvem der skal være lejere,« siger Morgens Bjerre.Han mener ikke, at der grund til at begræde en udvikling, hvor storcentrene med deres gode parkeringsmuligheder og evigt tørvejr til kunderne kan tiltrække flere. Vilkårene flytter omsætning, men dræber ikke nødvendigvis butikker, understreger Mogens Bjerre.»Detailhandlen har altid være dynamisk, og det her er bare nogle nye konkurrencevilkår. Hvis ikke butikkerne kan tilpasse sig inden for tre år, så er man ikke en dygtig købmand,« siger han.