Hvis der overhovedet skal komme en blå regering efter et valg, er det lige nu alene i kraft af Kristian Thulesen Dahl. Fastholder Dansk Folkeparti sin medvind, vil magtfordelingen i blå blok dog blive ændret. Kristian Thulesen Dahl vil helt legitimt kræve politisk indflydelse til DF.
Som landet ligger, er et godt gæt, at Venstre vil fortsætte nedturen en tid endnu. Der venter åbenlyst Venstre et stort genopbygnings- og reparationsarbejde. Imens er den knusende kompetente Kristian Thulesen Dahl lige nu de blå partiers største aktiv. Han har tidligere vist, at han kan levere, når det gælder. I de godt ti år med VK-regeringen var han hovedforhandler, og som støtteparti fik DF indflydelse. Sagt lidt anderledes var der et løbende forhandlingsspil mellem VKO-partierne. Den betød, at der blev ført blå værdipolitik, mens vi i mange år savnede økonomisk reformpolitik. Den kom først efter finanskrisen, og efter at den blå meningsdannelse i årevis havde skældt VK ud for stilstand. Siden han påtog sig formandskabet i DF, har Thulesen Dahl forsigtigt flyttet DF i retning af et blåt socialdemokrati. Godt nok afviser Thulesen Dahl lige nu, at han kunne gå med en statsminister i maven, men ved fortsat DF-fremgang er alt muligt.
Læs også: Pia Kjærsgaard: DF har ført en sober valgkamp
I det borgerligt-liberale Danmark er der nogen usikkerhed om, hvad en DF-fremgang vil betyde. For mig at se er der ingen tvivl om, at en ny blå regering på mange måder ville skulle tage over, hvor den gamle slap. Her vil Thulesen Dahl på to afgørende punkter kræve sig betalt, ihukommende de ti år som støtteparti:
For det første vil DF have en interesse i at fastholde en robust økonomisk politik, så der er basis for at opretholde produktionsarbejdspladser herhjemme. Det er glemt – og underspillet af DF – at før sidste valg, hvor S og SF intet ville, støttede Radikale og DF alle velfærds- og arbejdsmarkedsreformerne. De reformer, som S og SF efter et valg måtte sluge på radikalt diktat. Måske vil S i opposition falde tilbage i uansvarlighed, men det vil være utroværdigt, for, som der står i det nuværende regeringsgrundlag: »Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand.« Det er netop den økonomiske politik, som Thulesen Dahl lagde stemmer til. Og der er vi ved spørgsmålet om nulvækst. VK gik til valg på en vækst på 0,8 procent, et krav, DF i dag fastholder, mens VK kræver nulvækst. Mit bud er, at begge parter vil skulle give sig, og det kunne tyde på en vækst, der er lavere end regeringens mål på 0,6 procent, men højere end nulvæksten. DF vil kunne leve med det og med en vis reformpolitik, såfremt ældre- og sundhedspolitikken betrygges, og den pris vil være til at betale.
Læs også: DF størst i 71 ud af 92 valgkredse
For det andet vil DF kræve og få en tilbagerulning af de værste dele af den røde værdipolitik i form af de lempelser af udlændinge- og retspolitikken, der fulgte i kølvandet på det nye flertal: Vi skal forvente genindførelse af starthjælp og kontanthjælpsloft og en nedsættelse af den kriminelle lavalder. På ét punkt må DF dog givet sluge en pille, idet de andre blå klart ønsker tiltag, der byder velkommen til dem, som kan og vil bidrage til Danmark.
DF står mere og mere som partiet, der kan sikre en blå valgsejr. Thulesen Dahl vil kræve betaling. Alle de, der ønsker mere vidtgående reformer, vil få sig en lang næse, for DFs reformvilje har en grænse.