Kommunernes Landforening (KL) afviser hård kritik fra Landsforeningen Autisme.
I dagens Berlingske fortæller foreningen, at den lige nu behandler 32 sager om såkaldt skolevægring, fordi børn med specielle behov trods Inklusionsloven fra 2010 ekskluderes fra folkeskolen. Men når forældrene protesterer over kvaliteten i deres børns specialtilbud, ender det i alt for mange sager med, at kommunerne i stedet for at rette op på tilbudene vender kanonen mod forældrene og sætter en såkaldt forældreegnetheds-undersøgelse i gang, lyder kritikken.
»Det er egentlig ikke så underligt, at Autismeforeningen oplever, at der iværksættes flere undersøgelser af forældrene,« siger Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg:
»Det skyldes blandt andet kulturændringen på området. Vi har en anden tilgang til børnenes udfordringer. Frem for at finde »fejl« hos børnene, ser man i højere grad på børnenes omgivelser og relationer og prøver at få disse forhold til at fungere optimalt, så børnene trives og udvikler sig. Og til grund herfor lægger vi ikke politiske antagelser, men faglige vurderinger. Det er vores generelle holdning, at elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige undervisning, og færre elever skal modtage undervisning i specialklasser og specialskoler. Målet er at skabe læring og trivsel for alle børn.«
En af dem, der er mødt med krav om en forældreevne-undersøgelse, er folkeskolelærer Dorrit Gräs Kokholm, hvis ti-årige dreng er diagnosticeret med autisme og kun har været i skole otte dage siden efteråret 2012. Ifølge moren fordi tilbudene har været helt utilstrækkelige.