Det var chokerende at læse Adam Holms klumme »Hr. ambassadør, det er beskæmmende, hvordan Kina behandlede Liu Xiaobo« i Berlingske 21. juli. Indholdet består af foruindtagede meninger og er ikke i overensstemmelse med sandheden. Før man kommenterer menneskerettigheder i et land, er det vigtigt at se på landets historiske og kulturelle sammenhænge.
Kinas filosofiske rødder er dybt indgroet med mere end 5.000 års civilisation. Rødderne inkluderer godgørenhed, høj moral, retsbegreber baseret på fællesskab og social retfærdighed. I moderne historie har ydmygelser og tragedier bragt psykiske sår til det kinesiske folk og er fortsat siden Opiumkrigen (1839-42, red.) Den efterfølgende usikkerhed og lidelse blev et mareridt, som ingen kineser har kunnet glemme.
Læs også: Købestærke kinesere valfarter til Danmark – men målet er at tiltrække mange flere
De konstante krige og politiske konflikter ikke blot forarmede Kina, men udsatte den kinesiske befolkning for sult, vold og anden mishandling. Det er derfor, det kinesiske folk værdsætter fred og stabilitet så meget i dag.
Siden grundlæggelsen af Folkerepublikken har Kina prioriteret rettigheder for kinesernes tilværelse og udvikling og desuden gjort usædvanlige fremskridt for Kinas egen stræben for menneskerettigheder under ledelse af Kinas Kommunistiske Parti. Gennem de sidste 30 år er flere end 700 millioner kinesere blevet løftet ud af fattigdom, et langt større antal end Latinamerika og EUs befolkning. Verdensbankens statistik viser, at kun 152 millioner flere mennesker er bragt ud af fattigdom andre steder i verden. Det er rimeligt at sige, at Kina har leveret enorme bidrag til at reducere fattigdommen i hele verden. Det er blot et eksempel på Kinas indsats for at styrke menneskerettighederne.
Sådan et fremskridt kan ikke nås uden opbygning af retsstatsprincippet. Kineserne har kæmpet langvarigt og utrætteligt for demokrati, frihed, lighed og forbedring af landets retsvæsen. Ytringsfrihed er beskyttet af den kinesiske grundlov. Men i ethvert land er der grænser for frihed, og misbrug af ytringsfrihed til at nedbryde national sikkerhed og social stabilitet kan selvfølgelig ikke tolereres. I det omtalte tilfælde er det en kendsgerning, der ikke kan ignoreres eller ændres, at Liu Xiaobo blev dømt efter den kinesiske strafferet. Mens han var i fængslet blev han diagnosticeret med en form for leverkræft. Han blev prøveløsladt og overført til et hospital for at få medicinsk behandling. Eksperterne har gjort deres bedste for at redde hans liv. Disse bestræbelser viste human omsorg fra medicinske institutioner og offentlige myndigheder.
Kina vil fortsætte med at gøre flere fremskridt for menneskerettigheder. Vi vil gerne føre en venlig og konstruktiv dialog med lande, herunder Danmark, med respekt og ligeværdighed og modtage forslag, og endda kritik, med velvilje. Men vi modsætter os stærkt, at man nedbryder Kinas ry og fremmer flere uenigheder ved brugen af såkaldte menneskerettighedsaktivister. Vi håber inderligt, at kommentarer om Kina vil blive fremsat med hensyntagen til landets historiske og kulturelle placering.