Hvorfor skal vi læse din nye bog?

»Fordi jeg skriver godt, underholdende og nøgternt. I en bog som »Berørte Katrine«, tror jeg, det er tydeligt, at jeg er påvirket af at skrive filmmanuskripter. Det er »lige på« – og ja, meget nøgternt.«

Hvilket kunstværk giver dig tårer i øjnene?

»Når jeg har grædt, er det over film, som rammer mig på en bestemt måde. Det behøver ikke engang at være en film af særlig høj kvalitet. Jeg kan endda gennemskue, hvilket center hos mig, den gerne vil røre. En scene med nogle forsømte børn og svigt. Så tuder jeg.«

Hvad er dit bedste sundhedstip?

»Tag en bold med. Altid. Når jeg spiller tennis, glemmer jeg, at jeg er i gang med at motionere. Jeg er optaget af spillet. Og nej, jeg er ikke særlig god, jeg kom sent i gang, men der er jo altid et eller andet senior-værk for sådan nogle som mig.«

Hvor rejser du altid tilbage til?

»Italien. Der er aldrig problemer med, at børnene ikke kan lide maden, det hele er pizza og pasta. Landet er dejligt tæt på Danmark, og det kan også besøges på den charteragtige måde. Jeg går nok mere og mere ind for enkle måder at rejse på. Steder med en god swimmingpool, hvor børn kan ligge i blød hele dagen.«

Hvad ville du gerne lave om ved dig selv?

»Jeg ville gerne være mindre rastløs. Jeg får sat en masse ting i gang, men jeg er meget afhængig af, at der er nogle, som holder mig fast. Som stiller krav om grundighed og fortæller mig, at jeg godt kan gøre det bedre.«

Hvad er meningen med livet?

»Jeg tror dybest set ikke, at der er nogen mening, udover alt det sjov og ballade, man får ud af at prøve at finde den. Men hvis der er en mening, og nu bliver det frygtelig banalt, kom den, da jeg blev far. Sådan noget med, at jeg er sat her på Jorden for at avle. Det ligger på lur i os, at vores yngel er vigtigere end os, de er vores fremtid.«

Hvad er det mærkeligste, du har i dit køleskab?

»Rodfrugter i massevis, og når jeg har fået bugt med nogle af rodfrugterne, så kommer der bare en ny kasse. Rodfrugterne kan bringe mig i en næsten stressagtig tilstand. Vi får bragt sådan nogle kasser med sund mad til døren, der er selleri, gulerødder og så rodfrugter, det føles uendeligt.«

Hvad tror du på?

»Jeg føler mig lidt flad og savner en politisk eller religiøs overbygning. Og så alligevel ikke. Jeg har altid tænkt, at det hele nok holder i min og mine børns tid ud. Men klimaforandringer, verdens ulighed og terror rykker tættere på. Min kone er mit alibi for, at jeg da gør lidt. Spiser mindre kød, cykler og er besøgsfamilie for en flygtning.«

Hvad ville du sige til dig selv som 17-årig?

»Slap af, det hele skal nok gå. Jeg husker det, som var jeg en hund i et spil kegler, der ikke kendte reglerne. Jeg havde en længsel efter noget, jeg ikke vidste, hvad var. I skolen var jeg den eneste hippie tilbage, da de ældre gradvis forsvandt. Så var der kun mini-rockere og disco-typer og mig. Jeg stødte på en brochure fra Tvind med en rutebil i en ørken, det blev min billet ud.«

Er der noget, vi ikke ved om dig?

»Det første, jeg slår op på i avisen, er Sporten.«