Hvor stramt kan man holde en hidsig Tiger, uden at den bliver kvalt i tøjlerne?

Det er spørgsmålet, som kapitalfonden EQT, der ejer detailkæden Tiger, kæmper med. Fonden måtte pludselig se kædens succeshistorie lide et knæk i 2016. Detailvirksomheden voksede for ustyrligt og var pludselig også vokset væk fra sit eget koncept med små billige, men veldesignede varer. Det kostede på indtjeningen, og pludselig var der tilbagegang i det såkaldte like-for-like salg, som dækker over salget i de eksisterende butikker, og som er et vigtigt nøgletal i detailhandlen.