WASHINGTON: Kan man overhovedet nå at ændre Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trumps image kun godt to måneder før valget? Måske. Men det kræver en overmenneskelig kraft og en samarbejdsvillig Trump. Og hvis der er en, der kan gøre det, er det den 49-årige Kellyanne Conway. Hun er i modsætning til mange af sine forgængere en person, som selv Demokraterne taler om med stor respekt. Hun har nu været Trumps nye spindoktor og chef for hans kampagne siden midten af august. Hun er kvinden, der har fået Trump til for første gang i sit liv at sige undskyld for en række udtalelser. Dér begynder historien om »den nye Trump«.

Den gamle Trump er fortid; manden som mange forbinder med at være en kvindefjendsk racist med tendens til markante overdrivelser og nedgørelse af politiske modstandere og minoriteter. Det samme gælder for mangemilliardæren Trump, som har ry for at have »et hidsigt temperament«, og som ikke egner sig til at blive præsident med det ansvar, det indebærer med magt over supermagtens store atomarsenal. Og ikke mindst skal forretningsmanden Trump – bøllen fra New York, der indtil nu har ment, at verden kan ændres efter samme model, som kendes fra forretningsverdenen – erstattes af en ny Trump.

For netop gamle Trumps viden om nationaløkonomi var ringe, hvis man spørger økonomer. »Nej, Donald Trump. Man kan ikke få det amerikanske underskud til at forsvinde ved at erklære USA konkurs«, som de samme økonomer gentagne gange sagde, når Trump talte om landets økonomi.

Derfor kunne det heller ikke nytte noget, at »gamle« Trump på TV udbrød: »Jeg er ekspert i gæld«, når der blev spurgt til de gigantiske underskud, som USA virkelig har. Der skal mere bund i de politiske påstande, fordi valgkampen nu er rykket fra primærvalgenes mere populistiske og snævre publikum ud i det store rum, hvor folk er mere kritiske over for den slags bemærkninger.

Den nye Trump skal være mere tænksom. Ganske vist i behersket grad. For man skal nødig smide de vrede hvide mænd og kvinder ud i processen. Det var trods alt dem, der i første omgang bar ham frem som Republikanernes kandidat. Så han skal stadig rumme frækheden og provokationerne, som de elsker.

Men problemet – ikke mindst for Trumps nye kampagnechef – er, at Trump har sagt så mange uhyrligheder i den første del af valgkampen, at det er svært at rette op på. Og det, han har sagt, bliver gentaget i TVs bedste sendetid.

Det er denne række af »provokerende udtalelser«, som enten skal elimineres ved snedig spindoktori eller helt trækkes i land med en undskyldning. Det sidste er så det, den nye Trump har gjort.

De bedste og de mest klassiske af hans gamle udtalelser – de der er i stand til at få en drejning i retning af sandheden – er blevet finpudset i Trump Tower i New York for at undgå, at den »nye« Trump bliver fældet af den »gamle« Trump. Alt sammen vel at mærke under forudsætning af, at Trump fremover kan tæmmes til at sige de rigtige ting på de rigtige tidspunkter og ikke falder tilbage til gamle vaner og siger de forkerte ting på de forkerte tidspunkter.

Men lad os tage dem en ad gangen.

Den gamle Trump sagde under primærvalgene, at arbejdsløsheden i USA ligger på 42 procent og ikke de 4,9 procent, som statistikkerne viser. Økonomerne skreg af grin. 42 procent? Hvad havde manden gang i? Men heldigvis sagde Trump også, at statistikkerne viser et falsk billede af virkeligheden. Arbejdsløsheden i USA er værre end de officielle tal. Og det er der en sandhed i. For beskæftigelsen i USA er samtidig den laveste i 30 år og ligger på 62 procent. Så midt i overdrivelserne er der en »politisk« logik i Trumps provokerende 42 procent, selv om tallet stadig er langt ude.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Den »oplevede« virkelighed

De officielle statistikker tæller nemlig kun de personer, der har meldt sig som arbejdssøgende. Ikke de personer, der har givet op, ikke vil arbejde eller ikke kan. Eller gamle og syge og folk under uddannelse. Trumps tal er mere i overensstemmelse med det, mange arbejdsløse oplever i de fattige områder. For dér virker de 42 procent mere realistisk end de 4,9 procent. Især hvis man tilhører den svindende middelklasse og bor der, hvor de gamle fabrikker og stålværker for længst er blevet nedlagte.

»Og det er dét, Trump indtil nu har vundet på; at servere virkeligheden, som folk oplever den. Og ja, man kan fange ham i tallene. Men man må jo også sige, at især arbejdsløshedsstatistikkerne er elastiske, dog ikke med den spændvidde, som Trump har brugt. Men Trump har sat fokus på arbejdsløsheden,«, siger en amerikansk økonomi West Virginia til Berlingske.

Trump er med sine »overdrivelser« gået ind i en diskussion, der har været undertrykt længe. Og det er den, hans nye stab kæmper for at bevare – dog i et mere troværdigt univers. Og hvis det lykkes, vil hans massive angreb under primærvalgene have sat sig spor, som Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, må forholde sig til.

Clinton bliver hos den nye Trump knyttet endnu tættere til Obamas præsidentperiode. Den gamle Trump beskyldte både Clinton og Obama for at være ansvarlig for det kaos, der er opstået i Mellemøsten. Den nye Trump går så endnu videre. Han siger, at Obama er »stifteren« af Islamisk Stat. Intet mindre.

Sprængfarlig kommunikation

På en række måder er det politisk dynamit inden for politisk kommunikation, siger folk tæt på Trumps kampagne. Den går rent ind hos de mere »konspiratoriske« vælgere i Det Republikanske Parti. Men der skal mere til end det. Trump har gradvist gennem måneder bygget sin argumentation op. Han påpeger Obama-administrationens mange fejl i Syrien og det vakuum, der opstod i Irak, da de amerikanske soldater trak sig ud i 2010. Det tomrum blev overtaget af Islamisk Stat. Derfor er Obama »grundlægger« af Islamisk Stat, fordi terroristerne benyttede sig af chancen i det kaos, der blev en realitet efter amerikanernes exit fra Irak. Argumentationen halter. Men den går rent ind også hos de mere fornuftige republikanske vælgere, der hader Obama.

Eller tag Donald Trumps retorik om ulovlig indvandring. Den »gamle« Trump ville deportere samtlige 11 millioner illegale indvandrere. Den nye Trump siger nu, at de – uden en kriminel fortid – kan vende tilbage efter en ny ansøgning, og at hele immigrationsloven skal laves om, så der skabes en mere klar politik.

På mange måder politisk genialt, som selv den demokratiske analytiker Van Jones indrømmer. For det er nøjagtigt det samme, Obama har prøvet i årevis uden held. Igen lykkes det for Trump med en brutal retorik først at sætte fokus på et problem med den amerikanske immigrationslovgivning, og derefter at bløde lidt op for at dæmpe vreden hos latinovælgerne ved at love, at de »gode« kan vende tilbage.

Eller tag den gamle Trumps retorik i forbindelse med sorte. Denne udgave af Trump gled flere gange i en racistisk retorik, der gik rent ind hos de hvide vælgere. Den nye Trump vælger en anden tilgang. Han opfordrer de sorte til endelig at tage et opgør med Det Demokratiske Parti, som de sorte ofte traditionelt stemmer på. »Hvad har I at tabe«, spørger han retorisk og påpeger den katastrofale arbejdsløshed, de sorte oplever og den kriminalitet, der ofte er i ghettoerne. Den nye Trump påpeger, at han vil løfte de sorte ud af fattigdommen, ligesom han vil gøre noget for alle minoriteter og skaffe arbejdspladser. »For sent«, mener den republikanske analytiker Ana Navarro. Hun er selv latino og en af Trumps hårdeste kritikere.

Men ifølge hans nye stab er det ikke for sent. Staben forbereder en offensiv for at vinde minoriteterne over på Trumps side. Den nye Trump vil snart holde møder i selve de sorte ghettoer. Og det bliver den afgørende eksamen for den nye Trump. Slaget om Det Hvide Hus er først lige begyndt.