Alle kender indfødsretsprøven, som man skal bestå for at blive dansk statsborger. Men faktisk skal man opfylde en lang liste af kriterier for at få det rødbedefarvede pas.
Og i efteråret blev listen endnu længere.
Her blev det tilføjet, at alle udlændinge, der søger om dansk statsborgerskab, skal kunne oplyse, hvor mange gange de har krydset den danske grænse de seneste tolv år. Det gælder både ferier og weekendophold.
Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet skyldes det, at man derved har flere oplysninger til selve sagsbehandlingen til at vurdere, om ansøgeren opfylder opholdskravet. For at tjekke om oplysningerne er korrekte, sammenholdes de med CPR-registeret og det såkaldte Udlændinge Informations Systemet. Og så har ansøgeren afgivet informationerne på baggrund af tro, love og under straffeansvar, bemærkes det.
Hvis hukommelsen svigter, kan kravet stå i vejen for statsborgerskabet. Det kan elleve andre punkter dog også, for faktum er, at dansker er noget af det sværeste at blive. Kravene til dansk statsborgerskab er blandt de absolut mest restriktive i Europa, fastslår eksperter i Berlingske.
Siden 2015, da SR-regeringen blev til V-regeringen, er kravene blevet strammere og strammere. Dengang udtalte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) da også, at det gerne skal være svært at blive dansker.
»Det er altså ingen menneskeret at blive statsborger. Det er noget, man må række ud efter. Der må gerne være et stykke at række,« sagde hun dengang til Jyllands-Posten.
Som bekendt skal danskere, med danske forældre, ikke søge om statsborgerskab, da den ret følger med fødslen.
Det er heldigt for mange.
For en del danskere lever heller ikke op til kravene for at få statsborgerskab.
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at minimum hver tiende dansker vil dumpe ét eller flere af kravene. Det er vel at mærke uden den famøse indfødsretsprøve, hvor flere højst sandsynligt vil falde fra. Ligesom at flere vil dumpe, da de har gæld til det offentlige.
Af alle danske mænd og kvinder vil 9,8 pct. sorteres fra på baggrund af kravene til selvforsørgelse og en ren straffeattest. Værst ser det ud for mænd i alderen 23 til 28 år, hvor der i undersøgelsen også er data for gruppens danskkarakterer. Her ville i alt 17,8 pct. ikke leve op til kravene.
Er du en af de danskere, der ville dumpe kravene? Find ud af det her:
Ansøgeren skal:
Være fyldt 18 år.
Have boet i Danmark - uden større afbrydelser - i minimum 9 år.
Have tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark.
Kunne dokumentere, at man har tilstrækkelige danskkundskaber.
Have en ren straffeattest.
Ikke have nogen gæld til det offentlige.
Være selvforsørgende. Det er tilladt at modtage eksempelvis SU, men hvis man har modtaget kontanthjælp i mere end seks måneder indenfor de seneste fem år, og hvis man har modtaget noget som helst inden for det seneste år, kan ansøgeren ikke få statsborgerskab.
Bestå indfødsretsprøven med minimum 32 ud af 40 rigtige - prøv en udgave her.
Oplyse alle udlandsophold - både weekendture og ferier - man har været på de seneste 12 år.
Betale 1.200 kroner for ansøgningen.
Udfylde et ansøgningsskema på mellem ni og tolv sider – alt efter om man har børn eller ej.
Underskrive en erklæring om troskab til Danmark: »Jeg lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.« Hvis ikke man opfylder ét eller flere af kriterierne, er det muligt at søge dispensation. I så fald ender ens sag på bordet i Indfødsretsudvalget på Christiansborg. Her beslutter det politiske udvalg, hvem der bør få dispensation, og hvem der ikke bør. Fra januar til september 2017 fik udvalget forelagt 191 dispensationssager, hvoraf syv ansøgere fik dispensation. Det svarer til fire pct.