Egentlig var Réza Sarwari glad.
Som 19-årig bestod han statsborgerskabsprøven i slutningen af 2015, og titlen som dansker var inden for rækkevidde.
Men sådan endte det ikke.
For da Réza Sarwari seks måneder senere sendte sin ansøgning og den påkrævede dokumentation til ministeriet, var statsborgerskabsprøven blevet ugyldig fire dage forinden.
Sådan lød dommen i et afslag fra ministeriet, han netop har modtaget nu - 18 måneder senere.
»Jeg er meget overrasket, for jeg havde ingen idé om, at prøven kunne udløbe,« siger han.
Sagen er, at Réza Sarwari tog prøven på et uheldigt tidspunkt.
For han er kommet i klemme, efter regeringsmagten ved sidste valg gik fra rød til blå.
Under den tidligere SR-regering hed prøven, den som Réza Sarwari tog, »statsborgerskabsprøven« og indeholdt 30 spørgsmål. Men da den daværende V-regering tog over, skærpede de reglerne:
Statsborgerskabsprøven blev til »indfødsretsprøven«, og ti ekstra spørgsmål blev tilføjet.
Réza Sarwari var i den gruppe af ansøgere, der som de sidste tog den gamle prøve.
Som led i overgangen besluttede regeringen, at den gamle prøve kun skulle være gyldig indtil 30. juni 2016, hvor den nye blev indført første gang. Normalt har sådanne prøver ikke nogen udløbsdato.
Men den oplysning fremgik ikke af de papirer, Réza Sarwari har modtaget, siger han.
»Da jeg ringede til ministeriet for at høre, om det kunne passe, sagde de, at jeg selv skulle have tjekket op på det. Så sagde de, at jeg kan tage testen igen til sommer og starte min ansøgning forfra. Hvorfor skal den detalje afgøre, om jeg er en god dansker eller ej?« siger Réza Sarwari.
En opgørelse fra det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze viser, at Danmark ligger i toppen af EU-lande med mest bureaukrati, når det kommer til at give nye borgere statsborgerskab. Og at Danmark er et af de sværeste lande at få statsborgerskab i.
Det er ærgerligt, at det er så svært, mener Réza Sarwari. For han ser sig selv som en god dansker.
»Jeg har boet i Danmark i mange år. Jeg studerer her, og jeg har et fritidsjob. Når jeg bliver færdiguddannet næste år, har jeg et langt arbejdsliv foran mig, hvor jeg kommer til at yde til samfundet,« siger han.
Réza Sarwari læser til bygningskonstruktør i Odense og arbejder på en familierestaurant i sin fritid. Han har boet i Danmark, siden han som otteårig flygtede med sin familie fra Afghanistan.
»Jeg føler mig mere dansk end noget andet. Jeg kan ikke huske noget fra Afghanistan. Det vil give mig tryghed at have et statsborgerskab, og det ville også gøre livet lidt nemmere for mig, « siger han.
Lige nu har han permanent opholdstilladelse og et konventionspas. Det har tidligere vakt ham problemer ikke at have det rødbedefarvede pas som alle andre.
»I tiende klasse skulle vi på studietur til London. Her var en vagt i lufthavnen lige ved ikke at lukke mig ind. Heldigvis endte han med at sige, at han ville tage chancen. Men han var ikke glad for det,« fortæller han.
»Frihed at vide, at man er en del af det danske samfund«
Det er ikke nemt at blive statsborger i Danmark.
Kravene er mange, og sagsbehandlingstiden er lang.
For Réza Sarwari har det også været svært at finde hoved og hale i det hele, fortæller han.
»Jeg har kæmpet for det. Hele ansøgningsprocessen til statsborgerskab er svær, og når man ligesom mig har forældre, der ikke kan støtte mig på samme måde, som andres forældre måske kan, har jeg skullet klare det selv,« siger han og fortsætter:
»Flere i min omgangskreds har haft svært ved at sætte sig selv op til at søge, når det er så besværligt. Man kan let føle sig uvelkommen, når reglerne er så mange og så firkantede. Min oplevelse hjælper nok heller ikke på det nu.«
Men skulle du ikke selv have tjekket op på, om din statsborgerskabsprøve havde en frist?
»Da jeg ansøgte, læste jeg op på alle kravene. Hvis det har stået nogen steder på nettet, har jeg misset det eller ikke forstået det. Men jeg havde heller ikke regnet med, at prøven bare blev ugyldig, for jeg havde hørt, at tidligere prøver stadig var gyldige. Så for at være ærlig overvejede jeg slet ikke, at det skulle være et problem.«
Hvorfor sendte du først din ansøgning et halvt år efter, du tog prøven?
»Først og fremmest ventede jeg på at få svar på prøven. Jeg havde ingen idé om, hvorvidt jeg havde bestået eller ej. Og på det tidspunkt prioriterede jeg min skole højest. Jeg tænkte, at jeg havde tid til at sætte mig ordentligt ind i kravene til ansøgningen, når jeg havde overstået min eksamen,« siger Réza Sarwari og fortsætter:
»Men jeg havde hele tiden min ansøgning i baghovedet, for jeg vidste, hvor lang sagsbehandlingen er. Havde jeg været klar over, at min prøve kun var gyldig indtil 30. juni 2016, havde jeg selvfølgelig sendt min ansøgning tidligere.«
Til sommer kan Réza Sarwari tage indfødsretsprøven og ansøge om statsborgerskab igen. Og det har han tænkt sig, fortæller han. For han vil officielt kunne kalde sig dansker.
»Det er en frihed at vide, at man er en del af det danske samfund. Jeg skal være i Danmark resten af mit liv, så det vil være rart at få bekræftet: Du er dansker, og du kan ikke blive sendt tilbage til Afghanistan. Det er en anerkendelse af, at man er god nok og opfylder kravene. Det vil betyde meget for mig,« siger han.
Efter interviewet med Réza Sarwari fandt Berlingske frem til følgende formulering om statsborgerskabsprøvens gyldighed på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside:
»Om betingelsen om dokumentation for bestået indfødsretsprøve bemærkes, at for ansøgninger og anmodninger om genoptagelse, som er indgivet før den 1. juli 2016 finder § 24, stk. 2, om bevis for en bestået statsborgerskabsprøve i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation fortsat anvendelse.«