Fire gråhårede kvinder betragter med forventningsfulde smil Kristian Thulesen Dahl, der er kommet på arbejde på Dansk Folkepartis stand på i Allinge. I hjørnet er parkeret en rød campingvogn, baggrundstæppet viser en idyllisk landevej, omkranset af solgule rapsmarker og et vajende Dannebrogsflag, og under en pavillon står partiformanden og serverer flæskesteg for folkemødedeltagerne. 5,4 kilo kød forsvinder på 14 minutter og tre sekunder.
I køen står 35-årige Christian Frei, som ønsker formanden et godt valg, inden han snupper en tandstik med sprød sværd.
»Jeg føler mig i den grad hjemme i Dansk Folkeparti. Endelig har nogen rygrad til at stå op for vores værdier. Nogen, som forsøger at stoppe de kriminelle udlændinge, der gør det svært for mørke folk som mig,« siger Christian Frei til Berlingske og forklarer, at han er adoptivbarn fra Sri Lanka.
Et ældre par passerer standen, mens kvinden tørt konstaterer: »Det er valgflæsk«.
Ja, Dansk Folkeparti er i den grad til stede på Folkemødet – og i kampen om stemmerne på Bornholm.
»Vi er oppe imod en benhård historik i forhold til at repræsentere øen, så der skal i praksis ske et nyt jordskred. Men muligheden er der, og vi skal kæmpe for den mulighed,« siger partiformand Kristian Thulesen Dahl.
I årtier har det nærmest været mejslet i den bornholmske granit, at Bornholms to folketingsmandater gik til Venstre og Socialdemokraterne. Kun én gang siden 1920 har det ikke været tilfældet – da Fremskridtspartiet ved Jordskredsvalget i 1973 snuppede Venstres mandat. Og noget tyder på, at Dansk Folkeparti i år måske kan gøre dem kunsten efter.
Ifølge en måling, som Jysk Analyse foretog for TV2/Bornholm i valgkampens første uge, lå Dansk Folkeparti med 19 pct. af vælgeropbakningen kun få procentpoint efter Venstres 22 pct., mens Socialdemokraterne i målingen stod til 30 pct. af stemmerne. Dansk Folkepartis styrkede position på øen har også manifesteret sig de to seneste gange, bornholmerne er gået i stemmeboksene. Ved kommunalvalget i 2013 blev partiet fordoblet fra ét til to byrådsmedlemmer, og ved europaparlamentsvalget sidste forår stemte næsten hver fjerde bornholmer på Dansk Folkeparti, ligesom det også var tilfældet på landsplan.
»Bornholm afspejler den udvikling, man ser i resten af landet: Venstre står til at gå tilbage, mens DF står til et rigtig godt valg. På Bornholm er det endda mere tydeligt, fordi øen er sikret to mandater, og det er i endnu højere grad tale om et præsidentvalg end de fleste andre steder. Vil man have en Venstre-mand eller en DFer,« forklarer valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
DF-roadshow på vej til Rønne
At Dansk Folkeparti øjner en potentiel valgsejr på Bornholm, har intensiveret partiets valgkampsmaskineri. Allerede i marts lagde DF-formand Kristian Thulesen Dahl vejen forbi Bornholm på sin danmarksturné – og besøgte i den forbindelse det tidligere lukningstruede Danish Crown-slagteri i Rønne og Bornholms Hospital, inden han mødtes med vælgerne og lokale DFere. Og i valgkampens slutspurt bliver der også sat ekstra ind, forklarer partiets organisationskonsulent Steen Thomsen.
»Det er klart, at der netop bliver mere spænding om det hele, og vi laver en ekstra event på mandag, hvor vores store roadshow kommer til Store Torv (i Rønne, red.). Det er lige for at give den en ekstra skalle,« siger han.
DFs roadshow med titlen »Tillid og tryghed direkte til dig« har været rundt i udvalgte byer landet over i de sidste to uger. Her deltager flere af topprofilerne fra Christiansborg sammen med lokale kandidater, og den til lejligheden opsatte kulisse byder blandt andet på en pølsevogn, en retrokaffebar og vandskåle til tørstige firbenede venner.
Fra Dansk Folkeparti har en god håndfuld af de kendte landspolitikere i år taget turen til Folkemødet. Også Liberal Alliance, der holder til på et imponerende skib i havnen, stiller med næsten fuldt mandskab fra folketingsgruppen. Andre partier har derimod droslet betydeligt ned på engagementet ved dette års Folkemøde, da mange kandidater har fravalgt ø-turen til fordel for deres hjemlige valgkredse. Men valgkampen sætter alligevel sit tydelige præg på den lille østbornholmske by Allinge.
Der bliver serveret dåsebajere og en god portion tilråb, da duellen mellem de to statsministerkandidater torsdag aften ruller over en storskærm i et af teltene ved havnen. På første række sidder Venstres Søren Pind og kan ikke holde sig tilbage, når hans formand sender angreb af sted mod statsministeren.
»Det er smukt,« nærmest råber Søren Pind til skærmen, da Lars Løkke Rasmussen igen får flettet socialdemokratiske løftebrud ind i debatten.
Men Helle Thorning-Schmidt (S) slår tilbage mod Venstre, ikke mindst fra hovedscenen i Allinge, hvor hendes tale især handler om solidaritet, hendes egen selvsikkerhed og slutspurten for det afgørende valg mellem med hendes ord »tvivlsomme skattelettelser« eller »en stabil økonomisk kurs«.
»Og ja, danskerne skal vælge, om Lars Løkke Rasmussen skal være statsminister. Eller om det skal være mig,« understreger Helle Thorning-Schmidt.
Omend Folkemødet i år har oplevet talrige politikerafbud og aflyste arrangementer i kølvandet på valgudskrivelsen, er det stadig omkring 2.700 debatter og events, der afvikles i løbet af de fire dage, forklarer festivalleder Jette Lykke, der på ingen måde ærgrer sig over, at valgkampen er rejst med til klippeøen.
»Med så mange politiknørder og politik-interesserede danskere samlet i Allinge er det da perfekt, at det sker midt i den mest intense politiske periode og tilmed allersidst i en valgkamp, der er så spændende, som den overhovedet kan være,« siger hun.
»Valgkampen ændrer ikke på Folkemødets form, hvor der er dialog med publikum og tid til at gå i dybden med emnerne. Men der bliver virkelig gået til de politikere, der er her.«
Personer spiller en stor rolle
Bornholm har en helt særlig position, når danskerne går til folketingsvalg. For trods øens vælgertal på ca. 33.000 mennesker medfører en særregel i valgsystemet, at øen er sikret to folketingsmandater.
Søren Risbjerg Thomsen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er muligvis den person, som har det største overblik over meningsmålinger og vælgerbevægelser i Danmark. Han beskriver tre mulige scenarier for udfaldet af valget på Bornholm: Det traditionelle, hvor S og V får hver deres mandat; det potentielle, hvor DF snupper det ene mandat fra V; og så det overraskende, hvor Socialdemokraterne ender med at tage begge mandater. Det sidste er en teknisk og matematisk udregning, der blandt andet bygger på, at Dansk Folkeparti stjæler så mange stemmer fra Venstre, at Socialdemokraterne til sammenligning bliver en kæmpe.
»Jeg er selv blevet meget overrasket over, at det kan være en mulighed, for det er nærmest imod filosofien, hvis de to kredsmandater ikke fordeles mellem partierne,« siger Søren Risbjerg Thomsen, der understreger, at hans vurderinger bygger mere på data end indsigt i de politiske forhold på Bornholm.
Men én politisk regel gælder på klippeøen som i andre mere eller mindre isolerede områder, forklarer han: Personer betyder alt.
Det er de bornholmske politikeres ansigter, der pryder valgplakaterne på Allinges lygtepæle, men det er tydeligt, at landspolitikernes tilstedeværelse høster en hel del opmærksomhed. På den smalle gågade langs havnen opstår der pludselig trafikprop. Folk stimler sammen og kigger.
I førersædet af en energibesparende hybrid af en scooter og ladcykel sidder Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, mens en kasketklædt ung fyr er i fuld gang med at fortælle ham om køretøjet. Flere trækker mobiltelefonerne op af lommen og foreviger øjeblikket.
Et par hundrede meter derfra trækker flere og flere folk hen mod den gamle brandstation. Her er politiets bombehunde sendt på snusetur rundt på den lille plads, alt imens folkemængden maser sig fremad for at stå først til de gode pladser.
»Statsministeren kommer lige om lidt,« siger en midaldrende kvinde med rygsæk og solbriller i panden til sin ledsager, »så lad os bare vente her, hvis vi vil se hende.«
I Allinges gader mærkes det tydeligt, at valget kun er under en uge væk.
Udlændinge, velfærd og transportforhold
Venstres nuværende bornholmske folketingsmedlem, uddannelsesordfører Peter Juel Jensen, erkender, at der denne gang er ekstra spænding om de bornholmske mandater – og at han ikke kan vide sig sikker på fire år til på Christiansborg, men måske må overlade sin taburet til Dansk Folkeparti.
»Det siger meningsmålingerne i hvert fald. Det er jo nogle landstendenser, der også viser sig på Bornholm. Selvfølgelig har vi vores del af flygtningene med et par asylcentre på øen, og det kan jo selvfølgelig være med til at forstærke billedet,« siger han.
Da Helle Thorning-Schmidt skød valgkampen i gang, indkaldte Venstre Bornholm straks til pressemøde i lufthavnen i Rønne – næppe et tilfældigt valg, for som sædvanlig fylder transportforholdene til og fra øen meget i den bornholmske valgkamp. De lokale V-folk har foreslået, at flytrafikken skal anerkendes som offentlig trafik, hvilket vil sikre statsstøtte, præcis som færgedriften får det. Og Venstre har også startet en underskriftsindsamling, der skal pålægge en ny regering at rykke flere statslige arbejdspladser ud i landet, fortæller Peter Juel Jensen.
Et tydeligt billede på, at valget på klippeøen måske afspejler landstendenserne, men at Bornholm ikke er et rent mikrokosmos – emnerne på dagsordenen har et klart lokalt præg.
Det har det også for hans konkurrent, Dansk Folkepartis spidskandidat Jess Christian Persson. Han er overstyrmand på Bornholmerfærgen – hvilket i sig selv giver point på øen – og en god og billig færgetrafik er sammen med gode akutforhold på det lokale hospital netop blandt hans mærkesager. De er lokalt forankrede, men ikke løsrevne fra valgkampens overordnede stridspunkter: Velfærd og indvandrere. Og står det til Jess Christian Persson skal velfærden bl.a. styrkes ved at skære i udgifterne til de 24.000 flygtninge, som i år og næste år skal flytte fra landets asylcentre ud i kommunerne.
Partiets fremgang på øen hænger dog ikke kun sammen med valgtemaerne. Venstre-formandens væld af skandalesager har også sat sig spor i det bornholmske vælgerhav, lyder DF-kandidatens vurdering.
»Det er klart, at vi får vælgere på grund af Løkkes sager,« siger Jess Christian Persson.
Lige siden DF første gang opstillede på Bornholm, ved folketingsvalget i 2001, har partiet fået 10-12 pct. af stemmerne, påpeger Jonas Hedegaard Hansen, ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Men i år ser billedet markant anderledes ud.
»At Dansk Folkeparti nu er med i kampen om et af Bornholms mandater er i sig selv bemærkelsesværdigt, men det illustrer også, hvad vi ser i rigtig mange kredse: Hvor DF tidligere har været et af de mellemstore partier, er de nu at betragte som et af Danmarks tre store partier,« siger Jonas Hedegaard Hansen og tilføjer:
»Hvis jeg var Venstre, ville jeg i hvert fald være bekymret.«

