Svineavler Peter Kiær peger stolt rundt.
Han vil gerne vise gården ved Terslev sydvest for Køge frem.
Her vælter drægtige søer rundt i mudder og halm i tætpakkede stalde. Den gamle hovedbygning og massive trædør vidner om, at der i generationer har været storlandbrug på disse kanter. Her dyrker Peter Kiær korn og frø, som forvandles til grisefoder. Han har 700 søer, og de producerer årligt 22.000 pattegrise. Og her gemmer to enorme gyllebeholdere på grisenes efterladenskaber, der bliver spredt over bedriftens 432 hektar land, i runde tal 600 fodboldbaner.
Men gårdens storhed er trængt.
Selv om virksomheden er topmoderne – hver so bærer eksempelvis en chip i øret, som både regulerer foder og vaccinationer – har Peter Kiær i årevis været under pres.
Han har en betydelig gæld, fra dengang han købte gården af sin far, eksportkrisen kradser fortsat, og flere års skærpede miljøkrav udhuler ifølge Peter Kiær muligheden for at tjene penge.
»I landbruget plejer vi at sige, at vi har haft det dårligt de sidste 25 år. Men hvis vi får lov til at gøde mere, så stiger vores udbytte og kvaliteten i kornet, så vi igen kan tjene penge,« siger Peter Kiær.
Han sidder i bestyrelsen for foreningen Bæredygtigt Landbrug, der kæmper for bedre vilkår for landbruget.
Peter Kiær må ikke gødske jorden op til, hvad der er optimalt, ligesom han mener, at det er udokumenteret, at de ti meter randzoner op til vandløb, hvor han hverken måtte gøde eller sprøjte, skulle gavne naturen alle steder.
Men fra dette forår kan alt blive anderledes.
For Peter Kiær og for alle landmænd i Danmark.
Kort før jul sikrede Venstre-regeringen med stemmer fra blå blok et politisk flertal til at gøre det nemmere at være landmand.
Fremover skal bønderne ikke trættes med randzoner, hvor man ikke må gøde og sprøjte flere meter op til vandløb. Og allerede fra dette forår står landmændene til at kunne anvende mere kvælstof på markerne. Med den nye fødevare- og landbrugspakke bliver en række miljøkrav rullet tilbage, ligesom landmændene får mulighed for at have flere svin pr. hektar jord.
Sagt på jævnt jysk: I flere år har hensynet til vandløb, fjorde, planter og fisk vægtet højest; nu er det grisene, traktoren og mejetærskerens tur.
Landbruget står for så stor en del af vores eksport og er under så massivt økonomisk pres fra gæld og international konkurrence, at der er behov for at slippe landmanden fri, lyder argumentet fra blok blå.
Fremover skal der også gælde individuelle krav til hver landmand, alt efter hvor meget det enkelte landbrug skader naturen.
Det skelsættende opgør med Danmarks landbrugs- og miljøpolitik har ikke fået megen offentlig opmærksomhed, men er allerede blevet behandlet ad flere omgange i Folketinget i ly af ophedede debatter om flygtningestrømme og vielsesringe.
I Danmarks Naturfredningsforening er man skeptisk over for, at landmænd får mulighed for at udlede mere kvælstof.
»En kombination af forkerte omstændigheder kan føre til en eksplosion i forekomsten af iltsvind i vores fjorde,« siger Thyge Nygaard, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
»Så bliver vi slået tilbage til start. Det vil være en gedigen katastrofe for alle, der bruger havet til at bade i og til at fiske i. De milliarder, vi har brugt på at genoprette vandmiljøet siden de store iltsvind i 1980erne, kan være spildt.«
Regeringen har i flere sammenhænge lovet, at den politiske pakke vil medføre en forbedring for miljøet.
Det løfte bygger på talrige beregninger foretaget i Finansministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. Men flere af de forskere og eksperter, som har leveret de oprindelige tal til Slotsholmen, sår nu tvivl om, hvorvidt regeringen og embedsværket har været en tand for kreativ for at sikre, at landbrugspakken var spiselig for befolkningen, Folketinget og EU.
»Det er tydeligt, at nogen har tænkt sig grundigt om for at få regnskabet til at gå i plus. For selve den politiske pakke belaster miljøet,« konstaterer Brian H. Jacobsen, seniorforsker ved sektion for Miljø og Naturressourcer ved Københavns Universitet, som har leveret tal til regeringens regnestykke.
»Jeg synes, at det er relevant at få belyst, hvad der er sket.«
Begyndelsen først: I november 2014 lancerede Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti 16 punkter, som skulle hjælpe landbruget efter årtier med øget miljøregulering.
»I vores iver efter at sikre naturen, miljøet og en bæredygtig produktion har vi skubbet hensynet til vækst i erhvervet i baggrunden. Det er på tide at ændre den balance,« skrev partiformændene Lars Løkke Rasmussen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Pape Poulsen (K) i et fælles indlæg.
Den 22. december 2015 blev flere af initiativerne omsat til virkelighed. Samtidig skulle Danmark ikke fremstå som miljøsynder, og regeringen skulle også sikre 90 mandater i Folketinget.
»Det har været en forudsætning for os, at kvælstof til havmiljø ikke øges,« siger de Konservatives Rasmus Jarlov.
Og lige så vigtigt: Danmark har tilsluttet sig en stribe EU-direktiver. Vandrammedirektivet, nitratdirektivet og habitatdirektivet er i denne sammenhæng blandt de vigtigste. Kommer det frem, at landbrugspakken ender med at forringe tilstanden i vandet, risikerer Danmark at blive gransket af EU-Kommissionen og i yderste fald en sag ved EU-domstolen.
»Danmark vil stå klart bedre, hvis vi kan lægge et regnskab på bordet, hvor miljøet går i plus,« siger Helle Tegner Anker, juraprofessor med miljøret som speciale ved Københavns Universitet.
Én ting er hovedparten af alle involverede i landbrugspakken enige om: Det skulle gå stærkt med at strikke beregningerne sammen.
Og embedsapparatet skulle under tidspres både blæse og have korn og mel i munden. Den politiske pakke skulle helst gavne både landmand og natur.
Embedsmændene løste ligningen.
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) lovede ved præsentationen i december 2015, at pakken giver »et grønt plus til miljøet.«
Den udlægning har ministeren også oplyst til Folketinget. I et skriftligt svar til Enhedslisten skrev Eva Kjer Hansen den 12. januar i år:
»Med de nævnte forudsætninger forventes initiativerne samlet set at føre til en reduktion af den danske landbaserede tilførsel af kvælstof til kystvande.«
I et skriftligt svar til Socialdemokraterne fastholdt hun 25. januar i år:
»Beregningerne, der ligger til grund for pakken, viser, at den samlede kvælstoftilførsel til vandmiljøet vil falde som følge af de initiativer, der nu bliver igangsat,« skrev ministeren med reference til, at pakken indeholder initiativer, som skal modvirke den øgede kvælstofudledning.
Løftet om, at landbrugspakken sender miljøet i plus, gentog ministeren i et samråd i Folketinget for to uger siden.
Eva Kjer Hansen har også lagt regeringens regnestykke frem i Folketinget, som viser, at der bliver udledt mindre kvælstof i alle år fra 2016 til 2021. Af tabellen fremgår det, at Danmark allerede i 2016 vil udlede 526 ton kvælstof mindre i havmiljøet og i 2021 hele 7.197 ton kvælstof mindre.
Men under havoverfladen lurer problemerne.
Berlingske har gennemgået regeringens regnskab og har efterprøvet, hvordan regeringen og Miljø- og Fødevareministeriet er kommet frem til, at landbrugspakken samlet set vil gavne miljøet allerede fra 2016. Regnskabet er opbygget af en række faktorer, som vil skade miljøet, og nogle tiltag som skal gavne miljøet. Forskellige forskere har leveret forskellige delberegninger og notater, som embedsværket derefter har samlet.
Flere forskere og eksperter er særdeles skeptiske over for slutregnskabet.
Embedsmændene har indregnet en række faktorer, som ville gavne miljøet, uanset om politikerne havde vedtaget landbrugspakken. Men den positive gevinst i 2016 består i virkeligheden af effekten af flere foregående år , og det udløser kritik.
»Man forskønner jo det endelige regnskab, og nu bliver regnestykket fuldstændig tilfældigt,« siger Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet og sektionsleder for Klima og Vand ved Institut for Agroøkologi.
Han har siddet i Klimakommissionen, Natur- og Landbrugskommissionen og har leveret centrale notater og rapporter til regeringens regnestykke.
»Regnskabet er på ingen måde transparent. Man burde have lagt de bagvedliggende regnestykker åbent frem,« siger Jørgen E. Olesen.
Brian H. Jacobsen, seniorforsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet, har leveret tal til regeringen over, hvor stor en gevinst landbruget henter, når man må gøde mere.
»Det er kun, fordi man indregner den generelle udvikling i samfundet, at man kan nå frem til et positivt resultat,« siger Brian H. Jacobsen med reference til, at ministeriet har indregnet en række miljøvenlige faktorer, som ikke har noget med landbrugspakken at gøre.
Landbrugspakken åbner for en række frivillige, kollektive indsatser for landmændene, eksempelvis at de kan lave såkaldte minivådområder og plante skov, tiltag, der kan opsamle kvælstof. I regeringens regnskab vil dette tiltag allerede få en positiv effekt i 2016 og alle år frem.
Professor Stiig Markager har de seneste 20 år arbejdet med de modeller, som viser indsatsbehovet for det danske havmiljø. Han har heller ikke tiltro til, at miljøet går i plus.
»Regeringens fremskrivning er fejlagtig og overdrevent optimistisk,« siger Stiig Markager.
»Aarhus Universitet har beskrevet, hvordan disse kompenserende tiltag og andre forhold måske vil påvirke regnskabet i 2021. Det er kun mulige scenarier. Og så har regeringen antaget, at disse positive effekter allerede vil komme i 2016. Det er der ikke belæg for.«
Landbrugspakken åbner for, at landmændene fremover skal reguleres individuelt, så lokale forhold afgør, hvor meget hver enkelt må forurene. Stort set alle eksperter er enige om, at initiativet er fornuftigt. Til gengæld er forskerne skeptiske over for, at den individuelle regulering kan smitte positivt af på naturen om tre år, som embedsmændene har regnet sig frem til.
»At den målrettede regulering skulle få en effekt i 2019, det ved man intet om,« siger professor Jørgen E. Olesen,
Professor og ferskvandsbiolog Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet kalder regeringens regnskab for »misinformation.«
»Frivillige indsatser har landbruget prøvet før, og det har vist sig, at de ikke bliver gennemført. Der er ikke evidens for, at det vil virke så hurtigt, og det er medvirkende til, at denne pakke giver mere forurening i havet,« siger han.
På Christiansborg får kritikerne af landbrugspakken nu deres anelser bekræftet.
Med afsæt i forskernes udtalelser kalder tidligere miljøminister Ida Auken (R) regeringens beregninger for en »meget uærlig« måde at lave politik på.
»Forskernes udtalelser cementerer, at vi har at gøre med en minister og et ministerium, som har fordrejet regnestykkerne for at få virkeligheden til at se bedre ud, end den er. Det er regeringens politiske valg at give landbruget lov at forurene mere. Men så bør man sige det ærligt i stedet for at forsøge at dække over det.«
Miljøordfører Maria Reumert Gjerding (EL) mener ikke, at landbrugspakken kan passere Folketinget, før forskerne har genberegnet slutresultatet.
»Regeringen har fremstillet det, som om fagfolk havde blåstemplet beregningerne. Det er fuldstændig grotesk, hvis embedsmænd har rykket rundt på tallene for at få pakken stemt igennem,« siger hun.
Et mundheld siger, at snyder du marken én gang, så snyder den dig ni, og ifølge juraprofessor Helle Tegner Anker risikerer hele landbrugspakken at ramme som en boomerang.
Hun vurderer, at der er en risiko for, at pakken vil medføre en overtrædelse af EU-direktiverne i nogle områder i Danmark.
»Så kan konsekvensen blive, at man må lave en ny og skrappere regulering,« siger Helle Tegner Anker.
Peter Kiær, svineavleren fra Terslev sydvest for Køge, tager en sojaskrå ud af fodersiloen og lader den glide gennem fingrene.
Han betragter de små gule flager, som han har importeret helt fra Sydamerika. Jorden omkring ejendommen blev for udpint af for lidt kvælstof, og proteinindholdet i hans eget korn var med årene så lavt, at grisene ikke fik tilstrækkelig næring, forklarer han.
»Det skader da miljøet mere at sejle sojaskrå helt fra Sydamerika, hvor de ikke har de samme miljøkrav som i Danmark,« tilføjer han.
Peter Kiær kalder det en myte, at der vil komme mere kvælstof i de danske havmiljøer, hvis han spreder mere gødning på marken:
»Giver vi mere gødning til en afgrøde, som er sund og rask, og tager vi hensyn til, om den står i sandjord eller lerjord, tager den alt kvælstof til sig.«
For at dokumentere sin påstand er han begyndt at tage målinger af det drænvand, som bliver ledt væk fra markerne.
»Mine målinger viser, at jeg holder mig inden for de tilladte grænseværdier. Der er intet at komme efter.«
Landmanden forventer, at de nye regler vil betyde, at hans bedrift igen vil give overskud:
»Vi har kørt på pumperne længe. Nu skal vi lige have hovedet oven vande igen.«
