For halvandet år siden stod jeg med min lille dreng på parkeringspladsen. Han havde næsten intet sprog; det havde jeg heller ikke. Vi var bare to spøgelser, der gik omkring på parkeringspladsen – et skridt ad gangen. Og han pegede han på de døde biler. For hver eneste bil, der var lyseblå, sagde han »Fars bil«.

Og det eneste, jeg kunne svare, var: »Nej. Far kommer ikke i dag.«