Jeg er ved at kaste op over den politiske korrekthed, der som en anden tsunami er skyllet ind over Danmark, from Sweden with love, og som har skyllet al fornuft ud af racismedebatten, udvandet racismebegrebet og er resulteret i den ene unødvendige racismeanklage efter den anden. Sæbe, lakridser, kaffebønner, intet er helligt, når krænkelsessymfonien går i gang.

Racismeanklagerne fremsættes af hvide, brune og sorte danskere, og hvis man som ikke-hvid er uenig, er man en forræder, en Onkel Tom eller en kokosnød. Og særligt de hvide, velmenende debattører uddeler online-lussinger i et forsøg på at få gennet os tilbage i folden og reducerer os til en flok ufri meningskvæg, der ikke må tænke frit.