Regeringens bebudede stramninger på asylområdet er blevet mødt med kritik fra en række organisationer og førende eksperter, der har stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt stramningerne er lovlige i henhold til de internationale konventioner.

Kritikken er gang på gang blevet tilbagevist, blandt andet af de Radikales udlændingeordfører, Marlene Borst Hansen. Hun har flere gange henvist til en juridisk vurdering fra Justitsministeriet og fortalte i sidste uge til DR, at »vi har rådført os med de fremmeste jurister for at høre, om der er problemer, for det er afgørende for de Radikale, at vi lever op til alle konventioner. Og det har vi fået at vide, at vi gør.«

Men i et svar til Berlingske afviser Justitsministeriet at give indsigt i den juridiske vurdering, der ser på, hvorvidt stramningerne er i overensstemmelse med de internationale konventioner eller ej, som ministeriets jurister har foretaget.

Opfordrer til åbenhed

Regeringens lovforslag forventes først officielt fremsat i november, og dermed har Justitsministeriet ret til at tilbageholde informationerne, da retten til aktindsigt først gælder, når et lovforslag er fremsat for Folketinget.

Men debatten har raset i medierne, siden statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) i sidste måned præsenterede regeringens nye asylregler. Og blandt andet derfor ærgrer det Marlene Borst Hansen, at informationerne ikke er tilgængelige.

Hun opfordrer derfor sin egen regering til at lægge al dokumentation frem:

»Vi har ikke noget at skjule, så jeg synes selvfølgelig, at den juridiske vurdering, der ligger til baggrund for vores forslag, bør lægges frem,« lyder det fra Marlene Borst Hansen.

Betændt sag

Stramningerne kommer, efter nye tal viste, at antallet af asylansøgere fra særligt Syrien er eksploderet, og at beregningerne viser, at der vil komme 20.000 ansøgere til Danmark i løbet af 2014.

De nye regler har til mål at bremse antallet af asylansøgere ved at give en særlig status, der kun berettiger til en etårig, midlertidig opholdstilladelse uden mulighed for familiesammenføring, til ansøgere, der ikke er individuelt forfulgt, men som flygter på grund af generelle forhold i hjemlandet.

Det har fået blandt andre Red Barnet, Dansk Flygtningehjælp og Thomas Gammeltoft-Hansen fra Institut for Menneskerettigheder til at så tvivl om lovligheden i forslaget.

Siden er diskussionen vokset, og senest er der sået tvivl om effekten af forslaget. Oprindeligt udtalte Karen Hækkerup, at de nye regler ville stramme markant op på antallet af asylansøgere, eftersom »langt størstedelen af asylansøgerne ikke er individuelt forfulgte« og altså ikke er omfattet af de nye regler.

Men nu er det kommet frem, at omkring tre fjerdedele af de 1.382 syriske flygtninge, der sidste år fik asyl i Danmark , havde status som individuelt forfulgte konventionsflygtninge. Dermed rammer reglerne langt færre, end regeringen først antog.

Samtidig har Morten Østergaard (R) i weekenden hævdet, at mange af de asylansøgere, der flygter på grund af generelle forhold i hjemlandet, allerede har deres familier med, når de kommer hertil, og derfor heller ikke vil blive ramt af stramningerne.

Mette Frederiksen bekræftede i går i en skriftlig kommentar til Politiken, at det på nuværende tidspunkt er et mindretal af de syriske flygtninge, der kommer til Danmark, som ikke er individuelt forfulgt:

»De seneste tal peger på, at en væsentlig del af de syrere, der kommer til Danmark i øjeblikket, er flygtninge omfattet af FNs flygtningekonvention. Det betyder, at de har nogle særlige rettigheder efter flygtningekonventionen, og dem lever Danmark selvfølgelig op til. Denne gruppe flygtninge er ikke omfattet af nye regler om familiesammenføring.«