Allerede 29. august i år opdagede de danske myndigheder, at den mistænkte for attentatet på forfatteren og islamkritikeren Lars Hedegaard var forsvundet. Men først halvanden måned senere blev Folketinget og Lars Hedegaard informeret om, at den formodede attentatmand var borte.

I en redegørelse til Folketingets Retsudvalg gennemgår Justitsministeriet de danske myndigheders forsøg på at finde hoved og hale i sagen om den forsvundne attentatmand. Redegørelsen var omdrejningspunkt for et samråd på Christiansborg i går, hvor justitsminister Mette Frederiksen (S) gang på gang blev spurgt, hvorfor Folketinget ikke blev informeret tidligere i forløbet. »En terrorsag med et muligt politisk sigte er en så alvorlig sag, at Folketinget burde være blevet orienteret langt tidligere,« siger Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti.

I redegørelsen forklarer Justitsministeriet nøgternt begivenhed for begivenhed. Men hvis målet med gennemgangen var at skabe ro, er resultatet det modsatte. For redegørelsen skaber flere spørgsmål, end den giver svar, og de nye spørgsmål er mindst lige så svære som svarene i redegørelsen har været at stykke sammen, hvilket justitsministeren også erkendte:

»Vi ved stadig ikke det væsentligste her i Danmark. Hvornår og hvorfor blev han løsladt? Det mangler vi stadig svar på fra Tyrkiet,« sagde Mette Frederiksen.

Ført bag lyset

Lars Hedegaard føler sig ført bag lyset af de danske myndigheder efter at have læst redegørelsen.

»Hen over sommeren og efteråret fik jeg at vide, at sagen var i de bedste hænder, og at BH (den mistænkte, red.)med garanti ville blive udleveret fra et tyrkisk fængsel, så han kunne komme for retten i Danmark. PET og Københavns Politi sagde, at jeg kunne tage det roligt«.

10. oktober om eftermiddagen ringede PET og fortalte Hedegaard, at BH var forsvundet. Men Hedegaard fik intet at vide om, hvor længe BH havde været væk.

»Nu står det klart, at noget var helt galt fra slutningen af august. Meldingen fra PET om, at jeg kunne tage den med ro, var jo løgn. Det skuffer mig en hel del.«

Folketingets udenrigsordførere blev orienteret om den forsvundne attentatmand dagen før Hedegaard, altså 9. oktober. På det tidspunkt havde de danske myndigheder i en uge med sikkerhed vidst, at BH ikke længere var fængslet. Visheden kom, efter at man siden slutningen af august ikke havde anet, hvor BH var.

Ifølge redegørelsen orienterede Københavns Politi 2. oktober Justitsministeriet om, »at BH’s status fortsat er meget uafklaret, idet BH formodes enten at være blevet løsladt eller overdraget til den tyrkiske efterretningstjeneste«.

Tidligere samme dag havde en nordisk kontaktofficer på et møde med en repræsentant fra det tyrkiske justitsministerium fået at vide, »at BH siden 20. august 2014 ikke længere var fængslet«.

Broget og kaotisk sag

Sagen om BH fremstår broget og kaotisk. Men Lars Hedegaard nægter at tro, at tilbageholdelsen af oplysningerne om, at BH har været forsvundet siden august, er tilfældig:

»Nogen har jo besluttet, at hverken Folketinget eller jeg skulle have noget at vide. Hvem besluttede det?«

Det var ifølge Justitsministeriets redegørelse BHs familie, der først opdagede, at noget var galt. 25. august oplyste familien det danske generalkonsulat i Istanbul om, at man i de seneste to uger ikke kunne få lov at få den ugentlige telefonsamtale med BH, der sad fængslet i Maltepa-fængslet i Istanbul. 29. august afslår den tyrkiske anklagemyndighed besøg til BH og vedlægger et brev fra fængslet, hvori det fremgår, at BH er blevet udleveret fra fængslet.

Hvortil og hvorfor han er flyttet er ikke muligt at få oplyst for den nordiske forbindelsesofficer, der orienterer Justitsministeriet om det 1. september.

I det vedlagte brev fra Maltepa-fængslet står der, »at BH stammer fra Syrien, og at han har været fængslet for drab.

Det anføres tillige, at BH er blevet udleveret fra fængslet for at blive udleveret til sit land.« BH er dansk statsborger af libanesisk oprindelse. Om fængslet med bemærkningen om »sit land« mener Syrien eller Danmark fremgår ikke af Justitsministeriets redegørelse.

»Alle alarmklokker burde have ringet 29. august. Man ved, at familien ikke længere kan få fat i ham, myndighederne kan ikke finde ham, og Tyrkiet vil udlevere ham til Syrien, da de opfatter ham som syrisk statsborger. Det burde på det tidspunkt have været en sag for Folketinget, mens PET burde have orienteret Lars Hedegaard,« siger Enhedslistens Nikolaj Villumsen om de manglende orienteringer i perioden fra slutningen af august til orienteringerne den 9. og 10. oktober.

11. oktober brød nyheden om, at BH var forsvundet, ud i de danske medier. Kort efter blev hans løsladelse kædet sammen med Tyrkiets udveksling af fanger med Islamisk Stat (IS), som fandt sted 20. september.

Fangeudveksling

Redegørelsen fra Justitsministeriet er ikke i nærheden af dette aspekt, men Daniella Kuzmanovic, lektor og Tyrkiet-ekspert ved Københavns Universitet, mener, at spørgsmålet om, hvorvidt BH kan være blevet brugt i en udveksling, er vakt til live igen.

Kuzmanovic har læst redegørelsen og hæfter sig ved, at det 1. september står klart for de danske myndigheder, at BH er overdraget fra fængslet til en af de tyrkiske efterretningstjenester, MIT, der ifølge eksperten svarer til den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

Det står i modstrid til Tyrkiets officielle forklaring i sagen om, at BH er blevet løsladt af en dommer.

»Noget kan tyde på, at man skal tilbage til de forklaringer, som handler om gidsel­udveksling. Altså at vedkommende har været med i en udveksling omkring tyrkiske gidsler hos Islamisk Stat, som er udvekslet med fanger hos de tyrkiske myndigheder,« siger Daniella Kuzmanovic.

Hun peger på, at MIT var hovedforhandler i spørgsmålet om løsladelsen af en række tyrkiske gidsler, som sad i IS’ varetægt, og som blev udvekslet 20. september.

»I august, da den danske mistænkte blev overdraget til MIT, har man formentlig været i gang med forhandlinger. Så tanken slår en, fordi MIT har været hovedaktør i de forhandlinger. Den forklaring er man nødt til at se på,« siger hun.

Ministeren: Intet udsædvanligt

Justitsminister Mette Frederiksen (S) oplyste på et samråd i går, at myndig­hederne langt inde i forløbet regnede med, at udleverings­sagen mellem Tyrkiet og Danmark forløb, som den skulle.

»Når Justitsministeriet kigger tilbage på forløbet, er det intet usædvanligt i tidsrammen eller i, at en udleveringssag tager lang tid,« sagde ministeren, der blev spurgt, om Folketingets overhovedet ville være blevet orienteret, hvis ikke sagen var eksploderet i medierne 11. oktober:

»Man kan diskutere, hvilken instans det skulle være, men det er helt naturligt, at Folketinget skulle orienteres i denne sag,« sagde hun uden at gøre det klart, om orienteringen var kommet for sent eller ej.