Flere af landet medier beskrev kort efter attentaterne 14. og 15. februar, hvordan politiet først fik bevogtningen ved synagogen i Krystalgade i stand knap fire timer efter de første skud ved Krudttønden.

Derfor har det vakt undren, at statsminister Helle Thorning-Schmidt på et pressemøde 16. februar meldte ud, at bevogtningen af synagogen blev iværksat »øjeblikkeligt« efter det første skyderi.

Af samme grund blev der spurgt ind til sagen under dagens samråd med justitsminister Mette Frederiksen.

»Kan justitsministeren forstå, hvorfor mange i Folketinget og formodentlig endnu flere i befolkningen ikke kan forstå, at det først to en halv måned senere er gået op for Justitsministeriet og Statsministeriet, at man har sagt noget forkert? Det er jo en ærlig sag, at man kommer til at sige noget forkert,« lød det fra Karsten Lauritzen (V), som henviste til artikler i Ekstra Bladet, Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken og Tv2.dk.

Til det svarede Mette Frederiksen (S):

»Tror Karsten Lauritzen, at jeg ikke læser aviser, ser nyhedsudsendelser eller ikke orienterer mig? Jeg har læst alle de artikler, der bliver henvist til. Selvfølgelig har jeg det. Men jeg har truffet en principiel beslutning om at afvente evalueringen,« sagde Mette Frederiksen og præciserede:

»Jeg har ikke fuldt kendskab til det, der er foregået. Jeg er bekendt med det, der er kommet frem i pressen og det, enkeltpersoner har sagt«.

Justitsministeren gentog i samme ombæring, at »regeringen blev bibragt ét billede«, og at dette billede efter Rigspolitiets redegørelse viste sig ikke at være det rigtige.

»Det går vi så ud og siger. Jeg har valgt metodisk, at det rigtige at gøre var at vente på evalueringen,« sagde Mette Frederiksen, som afviste at svare på oppositionens spørgsmål om, hvorvidt hun havde fået forkerte oplysninger af politiet eller PET med henvisning til, at møderne i Regeringens Sikkerhedsudvalg er pålagt tavshedspligt.

Justitsministerens forklaring om bevidst at have ventet på Rigspolitiets redegørelse fik en lunken modtagelse af oppositionens retsordførere.

Den konservative Mai Mercado kaldte det en »søforklaring«, og Peter Skaarup fra DF tilføjede:

»Det er noget pjat. Det svarer til, at man får at vide, at ens barn ikke er kommet i skole i dag, og at man svarer, at man først vil tage stilling til det om to måneder.«