Det er underligt, at politiet pludselig mener at have brug for omfattende adgang til danskernes digitale fodspor, fordi der er sket et terrorangreb i Danmark.
Det mener Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (Ø), der ikke giver meget for, at Rigspolitiets politidirektør, Svend Larsen, i torsdagens Berlingske kalder det »et stort problem«, at politiet i sager som eksempelvis terrorattentatet er afskåret fra at hente data om en potentiel gerningsmands brug af smartphone eller lignende.
{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}
»Jeg synes, det lyder meget, meget mærkeligt. Rigspolitiet har jo faktisk haft adgang til de her oplysninger tidligere. Det er en adgang, der er blevet taget fra dem igen, blandt andet fordi de faktisk ikke kunne påvise, at de brugte det til noget i opklaringen af kriminalitet, når Folketinget spurgte,« siger Pernille Skipper.
Der er tale om den såkaldte sessionslogning, der forpligtede teleudbyderne til at gemme oplysninger om danskernes trafik på nettet.
Sessionslogningen blev afskaffet i sommeren sidste år efter diskussioner om, hvorvidt ordningen kolliderede med EUs charter for grundlæggende menneskerettigheder, og om myndighederne fik mulighed for overvågning på bekostning af borgernes ret til privatliv.
Og det er netop bekymringen for almindelige danskeres retssikkerhed, der får Pernille Skipper til at advokere for, at logningen ikke skal genindføres.
»Det er et meget, meget voldsomt indgreb i vores alle sammens frihedsrettigheder. Det er ikke kun mennesker, der er mistænkt for noget kriminelt, politiet gerne vil overvåge. Det er sådan set os alle sammen, ganske almindelige, lovlydige borgere,« siger hun.
Spørgsmål: Men er man ikke nødt til at lytte til Rigspolitiets politidirektør, når han siger, at det er »helt afgørende« at få adgang til de her oplysninger under for eksempel et terrorangreb?
»Politiet har mange gange forsøgt at overbevise os politikere om, at det her redskab er »ih og åh så vigtigt« for dem. Men når vi så har spurgt til, hvilke sager de har brugt den her form for logning i, så har de faktisk ikke rigtig kunnet svare. Og det er en af grundene til, at muligheden blev taget fra politiet igen,« siger Pernille Skipper og understreger:
»Jeg synes faktisk, det er en lille smule uartigt, at politiet går ud og siger det her.«
Retsordføreren betoner, at lovgivningen allerede giver politiet mulighed for at overvåge potentielle terrorister eller andre kriminelle.
»Der er en model i retsplejeloven, som betyder, at politiet med en kendelse i hånden kan overvåge både internetaktivitet og telefon hos en person, man mistænker for at have gjort noget eller ville gøre noget kriminelt. Det betyder, at alle lovlydige borgere går fri af overvågningen, og det er et grundlæggende princip i et retssamfund,« siger Pernille Skipper.