Hvad er – ifølge dig – den største kvalitet i »Tidsrejsen«?

»At den rejser nogle forskellige filosofiske spørgsmål, som kan være nyttige at tage op derhjemme omkring middagsbordene: Hvor kommer vi fra? Hvor går vi hen? Det er en slags blød science fiction, som springer frem og tilbage mellem fortiden, nutiden og fremtiden og f.eks. belyser det at være skilsmissebarn i de forskellige tider.«

Hvad er din rolle i julekalenderen?

»Jeg spiller farfar. En rolle, som ligger lige til højrebenet, så jeg spiller i virkeligheden slet ikke, jeg er bare mig selv. Det er mig, som godt hjulpet af mit barnebarn opfinder tidsmaskinen og dermed sætter hele handlingen i gang.«

Hvad er dit forhold til julekalender på TV generelt?

»Jeg synes, det er en sød tradition. Jeg er f.eks. vild med Jullerup Færgeby, som genudsendes i år. Den elskede jeg at sidde og se sammen med mine børn, da de var små. Men nu, hvor vi har fået så mange TV-kanaler og efterhånden 50 forskellige julekalendere, er det som om, at julekalenderen har mistet sin uskyld.

Nu handler det ofte om alle mulige problemer og konflikter, som unge mennesker måtte have. Hvilket også gælder for »Tidsrejsen«, som næppe var blevet sendt for 20 år siden. Jeg savner lidt den gamle uskyld, fra dengang julekalenderen var noget for de helt små.«

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

»Der er ikke noget, jeg er specielt glad for ved mig selv. Det skulle da lige være, at jeg er født beskeden.«

Hvis du kunne ændre noget ved dig selv, hvad skulle det så være?

»Så ville jeg have lært at spille klaver ordentligt. I dag kan jeg kun spille fem numre, og det rækker jo ikke. Men nu, hvor jeg er blevet 73, er det nok for sent.«

Hvad har været dit livs længste minutter?

»Helt klart dengang jeg gik i skole – det var Bagsværd Kostskole. Jeg kedede mig altid ad helvede til og opfattede det som spild af tid at sidde bag pulten. Man sad bare og stirrede ud af vinduet og drømte om at slippe ud af dette fængsel.«

Hvem er din største helt?

»Hitler... nej... det fløj bare ud af munden på mig. Jeg har aldrig dyrket helte, men hvis jeg absolut skal pege på nogen, må det blive nogen som mere eller mindre uselvisk har gjort noget for andre, især de sorte og afroamerikanerne: Nelson Mandela og Martin Luther King .«

Hvad ser du som din største succes?

»Helt banalt: Det at jeg har fået børn. Ikke mindst mine børnebørn, dem elsker jeg virkelig at være sammen med.«

Hvad er din største fiasko?

»Det værste lort, jeg har været med til, er uden tvivl Tivolis store opsætning af »Styrmand Karlsens flammer« i Cirkusbygningen (i 1991, red.) Det var en produktion til flere millioner med Peter Langdal som instruktør, Flemming Jensen som manuskriptforfatter og Bodil Udsen som stjerne.

Men det var ikke desto mindre en dårlig idé. Der var plads til 1.600 tilskuere, og der kom aldrig mere end 300, som sad og frøs midt i den store sal. De genudsender stadig forestillingen på TV2 Charlie, og den er stadig lige dårlig.«

Hvis du ikke var skuespiller, hvad ville du så være?

»Musiker af en eller anden form. Det er det, som ligger mit hjerte nærmest, det som er mest berørt af guderne. Men jeg er da godt klar over, at det ikke er noget nemt erhverv – slet ikke, hvis de bliver ved med at nedlægge orkestrene.«

Hvad er den mest utiltalende tendens i tiden?

»Jeg ved, det lyder politisk korrekt, men det er altså den globale kommercialisering, som efterhånden gennemsyrer og ødelægger alt. Amerikaniseringen sniger sig ind som en kræft i vores sprog og spolerer det. Vulgærliberalismen giver mig kvalme – jo, vi skal tjene penge, men det skal være på en ordentlig måde.«

Hvad er dit motto?

»Ingen ved det« (skal siges højtideligt). Det er noget, vi siger i min familie, hvis der er noget, vi har diskuteret, men ikke kan blive enige om.«

Hvad er det bedste, en person har sagt til dig?

»Mine kone: »Jeg elsker dig«. Så hun kan se det på skrift, så hun bliver nødt til at sige det igen og igen.«

Hvornår føler du dig mest sexet?

»Hele tiden.«