Johan Schlüter har nu taget plads midt i retslokalet.

Han sidder klar allerede inden retsmødet er begyndt efter frokostpausen. Han sidder roligt og kigger frem for sig og venter. Han rejser sig halvt op, da dommeren kommer ind. Bentøjet er ikke, hvad det har været. Han støtter sig til en krykke, når han går til og fra retten.

Anklageren indleder med at forhøre sig om Johan Schlüters personlige baggrund. Hun når lige at konstatere, at han blev cand. jur. 1970 og advokat i 1973, hvorefter Johan Schlüter tager over med en længere forklaring om sin advokatkarriere frem til, at advokatfirmaet Johan Schlüter gik konkurs i 2015.

Han ønsker hele sit curriculum vitae oplæst i retten, fordi han mener, at det har betydning for hele sagens forståelse. Cv’et er dog ikke umiddelbart at finde i de mange tusind  retsdokumenter, så det bliver ved en senere lejlighed, når hans forsvarer Jakob S. Arrevad har fundet det.

Anklageren spørger ind til Johan Schlüters relation til Susanne Fryland, som var partner i advokatfirmaet, og som også er tiltalt i sagen. Det vil Schlüter gerne fortælle om.

»Ja, det blev der skøjtet let hen over,« konstaterer han med henvisning til tidligere retsmøde, hvor det kort blev omtalt.

Han forklarer, at han har kendt Fryland, siden hun var 7-8 år. Hendes far, Stefan Fryland, var direktør for pladeselskabet Polygram og en af Johan Schlüters nære samarbejdspartnere gennem 20 år. Det blev også til et personligt venskab så tæt, at Susanne Fryland en overgang – som stor pige - boede hos Schlüter og hans kone, da hendes far på et tidspunkt skulle skilles.

Schlüter forklarer, at Stefan Fryland var med til at stifte en af de foreninger, CAB, som Johan Schlüter og Susanne Fryland er tiltalt for mange år senere at have snydt ved at have udstedt uberettigede fakturaer for 90 mio. kr.

I 1992 ansatte Johan Schlüter en nyuddanet Susanne Fryland, som netop var blevet cand. jur. Og sammen opbyggede de forvaltningssystemet, som siden blev en grundstamme i advokatfirmaet Johan Schlüter.

Schlüter kaster sig ud i en lang forklaring om forvaltningselskabernes opståen og baggrunden herfor og forklarer, hvorfor retten skal høre det.

»Sagen mangler kød og blod. Det har betydning for hele sagen,« mener Schlüter.

Han fortæller om Susanne Frylands betydning og rolle igennem de mange års samarbejde og lægger ikke skjul på, at han satte hende højt, og at det gjorde ondt, da han i sommeren 2015 var med til at politianmelde hende.

»Vi lavede det hele sammen i 1992-93. Vedtægter og det hele. Det gjorde hun rigtig godt. Det fungerede fint. Vores relationer var rigtig gode, og gennem årene holdt jeg hånden under hende. Da vi lavede advokatfirmaet blev hun managing partner, men der var nogle, der ikke brød sig om, hvordan firmaet blev drevet, og som var utilfredse med det faglige niveau. De sagde, at enten bliver Susanne fyret, eller også går vi. Jeg havde fuldstændig tillid til Susanne, og hun var den, jeg havde arbejdet så tæt sammen med i lang tid. Jeg kendte hende godt og holdt af hende.  Hun havde gjort arbejdet med forvaltningsselskaberne godt,« fortæller Schlüter om baggrunden for at lade de andre gå.

Anklageren nævner sms’er, som tidligere har været oplæst i retten, hvor Schlüter kalder Fryland for ”bløddyr,” og hun kalder ham for ”store fossil”. Så I havde en tæt relation spørger anklageren Schlüter, som nu bliver vred.

»Ja, de dumme kælenavne viser en venlig relation. Derfor vil jeg også sige til anklageren, at det spørgsmål, der kom om, at vi skulle have aftalt, at Susanne skulle tage skraldet (og at hun dermed vidste, at hun blev politianmeldt, red.) – det blev jeg dybt chokeret over. Det er ikke min stil at anmelde andre« siger Johan Schlüter og fortæller om en anden episode, hvor han kunne have anmeldt en anden person.

Han fortæller, at det ikke var hans tanke, at Susanne Fryland skulle anmeldes i juli 2015, men at han ikke så nogen anden vej, da advokatfirmaets klient, Producentforeningen, offentliggjorde sin henvendelse til Bagmandspolitiet om mulige strafbare forhold i advokatfirmaet Johan Schlüter.

»Det var en katastrofe, at den anmeldelse blev sendt ud, og det var også i strid med den aftale, vi havde lavet med Producentforeningen. Som I kan se af politianmeldelsen, så var det Lars Halgreen (den tredje partner i advokatfirmaet og medtiltalt for skyldnersvig og regnskabsmanipulation, red.), som førte pennen. Jeg kunne ikke. Det var for tungt efter, at jeg havde kendt hende i 40 år,« fortæller han.