BRUXELLES: Hvor danske myndigheder foreløbig kun har truet med retsforfølgelse, går man i Belgiens næststørste by, Antwerpen anderledes hårdhændet til værks over for lokale islam-krigere. De kan rejse ud, men ikke rejse hjem og leve som før. For byens borgmester, nationalisten Bart De Wever, sletter nu enhver form for formel tilknytning, som 22 jihad-krigere har haft til havnebyen, før de drog i krig, og med sletningen følger tabet af retten til sociale ydelser.
»Det er min ret som borgmester,« siger Bart De Wever, som oplyser, at man allerede er begyndt på den nye praksis.
»Det er en længere proces, som allerede er startet med flere tjek, som viser, at de personer, der er tale om, ikke længere bor i byen, og når de ikke bor i byen, kan vi slette deres tilhørsforhold. De har ikke en adresse her længere,« siger han til avisen Gazet Van Antwerpen.
I Belgien er der udbredt politisk bekymring over jihadkrigerne. Så længe der er tale om voksne, har Bart De Wever ifølge Belgiens indenrigsminister Joëlle Milquet ret til at slette krigernes tilhørsforhold til hjembyen.
»Jeg tror bare ikke, at det vil gøre den store forskel,« siger hun.
De belgiske myndigheder samarbejder tæt med Tyrkiet, og når det handler om mindreårige belgiske jihadkrigere, er det tilsyneladende effektivt. Alene i går blev fire mindreårige belgiere tilbageholdt ved den tyrkisk-syriske grænse. Samtidig har en belgisk mor netop hentet sin 16-årige søn i Tyrkiet, efter at han havde været i Syrien for at kæmpe for oprørerne. Ifølge belgiske medier blev den 16-årige fra Schaarbeek i går afhørt af belgisk politi.
Fælden klapper
Herhjemme offentliggjorde Politiets Efterretningstjeneste (PET) i slutningen af marts et notat om, at mindst 45 personer siden sommeren 2012 er rejst til Syrien for at tilslutte sig oprørsgrupper, heriblandt personer med tilknytning til det københavnske bandemiljø. Og det har fået politikere til at melde sig på banen i kampen mod personer, der rejser ud og opbygger en militant kapacitet eller bliver radikaliserede, før de igen vender hjem.
Både Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative har ønsket at kigge på muligheden for at fratage personer deres statsborgerskab eller opholdstilladelse, hvis de er draget i hellig krig, men det har justitsminister Morten Bødskov (S) afvist i et svar til Folketingets retsudvalg. I et interview med Berlingske i slutningen af maj gjorde justitsministeren det til gengæld klart, at myndighederne holder øje med danske jihad-turister og vil straffe dem.
»Folk, der rejser til Syrien, skal vide, at fælden klapper, så snart der er mulighed for det. Vores efterretningstjenester holder øje med dem, og lovgivningen er sådan set klar på det her område. Mulighederne for at straffe folk for at deltage i borgerkrigen er til stede,« sagde Morten Bødskov.
Morten Bødskov fastslog desuden, at der fra politisk side ikke er nye konkrete initiativer på vej mod danskere, der rejser til Syrien, men at PET arbejder på at bremse trafikken til det borgerkrigsplagede land.
»PET er i dag i gang med en række præventive initiativer i tæt dialog med politiet lokalt. De er til stede i de forskellige lokalsamfund med unge med radikaliserede holdninger, hvor der bliver arbejdet med at få talt de unge fra at tage derned.«