Jens Friis Lund var frustreret. Sammen med andre naturvidenskabelige klimaforskere så han bekymret til, mens de selv og deres medborgere i Danmark ødelage klimaet i hele verden.

Det måtte få en ende. Noget måtte gøres. Det gjaldt det frie og fredelige samfunds fremtid.

For en måned siden satte han og godt et dusin andre forskere sig for med pen i hånd at forfatte et brev til politikerne i Danmark.

»Klimaopråb« var overskriften.

Således var kimen sat til et debatindlæg, der blev bragt i Politiken lørdag med i alt 301 underskrifter fra forskere på tværs af universiteter og fakulteter.

I debatindlægget understregede forskerne behovet for et radikalt kursskifte i den danske klimapolitik: Økonomisk vækst i samfundet må vige for det presserende og afgørende behov for en mere ambitiøs klimapolitik.

»Det, vi peger på, er et fundamentalt misforhold mellem den måde, vi lever på i Danmark og det, der er brug for i forhold til at afbøde klimaforandringerne,« siger Jens Friis Lund til Berlingske.

Han er professor ved Københavns Universitet, hvor han bl.a. forsker i tiltag rettet mod skovenes rolle i at optage CO2, ligesom han underviser i klimapolitik.

»Der er en modsætning mellem et meget højt forbrug, som karakteriserer danskernes levevis, og målsætningen om, at den globale opvarmning maksimalt på stige to grader ifølge Paris-aftalen,« siger han.

Det er ikke alle medunderskrivere, der er eksperter i klimapolitik. Forskere på tværs af fakulteter og universiteter har skrevet under på budskabet, men det er først og fremmest udarbejdet af forskere i klima- og miljøforandringer, siger Jens Friis Lund og nævner bl.a., at et par af forfatterne sidder med i FNs klimapanel.

»Derfor er det vigtigt at lytte til os,« siger Jens Friis Lund.

Men hvorfor er Danmark egentligt så stor en klimasynder? Et hurtigt kig ud af vinduet vidner om klar luft, grønne træer og meget lidt affald på gaden. Et smut til Beijing i Kina er en lidt anden oplevelse, hvor luften er tåget af miljøforurenende partikler.

»Men det er i sig selv pointen,« siger Jens Friis Lund.

»Den høje materielle velfærd, vi har i Danmark, bygger på, at vi importerer store mængder af meget billige varer. Varerne er billige, fordi de produceret under forhold med lavere standarder i forhold til menneskelige og miljømæssige omkostninger. Pointen er, at selv om det ser flot ud i Danmark, så bidrager vores forbrug til massiv forurening i andre dele af verden,« siger han:

»Hvis man derfor regnede den forurening med i danskernes CO2-fodaftryk, ville det være et af de højeste i hele verden.«

»Der skal tages alvorligt fat«

Jens Friis Lund fortæller, at den globale CO2-udledning var stabil i årerne 2014-2016. Men i 2017 steg det igen.

»Det er er inden for de næste få år, at der skal ske en omfattende forandring, hvis vi skal have en chance for at nå to graders-målsætningen.«

Han peger på, at debatten i Danmark fokuserer på grøn vækst samt meget små ændringer i danskernes måde at leve på.

»At et seriøst arbejde for at modgå klimaforandringer ikke vil kunne mærkes hos den enkelte dansker,  mener vi er forkert. Der skal tages alvorligt fat, hvis vi skal nå målsætningen.«

Selv om konsekvenserne ikke er tydelige i Danmark endnu, er de det i resten af verden, siger han.

»Vi bor et sted, hvor vi er en smule isolerede for det. Men i andre dele af verden er klimaforandringerne allerede meget tydelige. Tørke, storme, oversvømmelser. På et eller andet tidspunkt kommer det til at ramme Danmark. Det vil være fint, hvis man prøvede at afbøde det, inden det kommer dertil.«

I skriver, at Danmark skal gå forrest. Vi er et meget lille land - hvordan skal det egentlig batte noget i det samlede billede?

»Der er stor signalværdi i det her, for andre lande ser, at vi i Danmark har et meget højt materielt forbrug og høj rejseaktivitetet. For at vi kan forvente, at andre lande begynder at påtage sig reelle omkostninger, bliver vi også nødt til at gøre det,« siger Jens Friis Lund:

»Ellers er det urealistisk at tro, at andre lande vil skære hårdt i deres udviklingsmuligheder, hvis vi ikke er villige til at gøre det.«

Du vil sætte klimapolitik over økonomisk vækst. Betyder det, at danskerne skal være fattigere, men mere grønne?

»Vi er ikke ude på, at Danmark skal være et land, hvor folk ikke har mad i munden. Men vi sætter spørgsmålstegn ved, om det virkelig er mere forbrug og materiel velstand, man som dansker har brug for.«

Regeringen vil argumentere for, at den økonomiske vækst er nødvendig for at kunne prioritere den grønne omstilling. Hvad siger du til det?

»Forskning viser, at hvis vi har økonomisk vækst, samtidig med at for eksempel elbiler bliver billigere, så vil vi bruge de overskydende penge til blandt andet rejser. Der er en tæt sammenhæng mellem økonomisk formåen og CO2-udledning. Frie penge vil blive brugt på forbrug, som har et miljømæssigt aftryk.«