Min mor før hun fik børn
»Min mor fik en blodprop i hjernen, da hun var 20, og det betød, at min storebror og jeg aldrig har kendt til andet end at have en mor, som var lam i venstre arm og trak på det ene ben. Det var lidt pinligt, når hun faldt, men det har også givet mig en realisme i forhold til livet: Alt kan ske, og det kan ske for alle. Og hvis man har overskud, kan man skabe sig et liv på trods, og det gjorde hun. Her er hun under sin uddannelse til barneplejerske, som det hed dengang. I dag er hun invalidepensionist, men jeg kan godt lide billedet, fordi det er fra før, hun blev ramt. Billedet er hendes mulighed for at vise os, hvordan hun var før.«
Jakob og jeg på Det Kristne Gymnasium 1998
»Min opvækst har været præget af det bibelske, og hele min familie er kristen i varierende grad. Jeg har aldrig gjort voldsomt oprør, for jeg tror, det er sundere bare at tage de ting med sig, som giver mening. Og det har jeg gjort. Men et lille oprør var hvert år, når der var julemarked på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, hvor jeg gik – der var altid opstillet en kulisse, hvor man kunne få taget glade julefotos. Og hvert år fik jeg og min ven Jakob taget et foto, hvor vi så virkelig sure ud. Vi er stadig venner i dag. Jeg tror, det var Jytte Hilden, der engang sagde: »Det er vigtigt, at man har venner, som kender farverne på gardinerne i ens barndomshjem«. Det gør Jakob.«