Jeg købte to frysekyllinger til ofring og døbte mig selv i ferniserings-champagne. Jeg kaldte på grådighedsdæmonen Mammon med mantraet: her er jeg, Alexander Tovborg, din søn. Jeg gik i trance. Jeg lokkede ham med dollarsedler og money spells. Dæmonen flakkede rundt om mig. Den skulle ud af mig og over i værket,« siger den danske kunster Alexander Tovborg.
Han er i gang med at fortælle mig om en djævleuddrivelse, han lavede i forbindelse med et kunstværk, der nu hænger på Holstebro Kunstmuseum. Alexander Tovborg tror på det okkulte og er en af de efterhånden mange kunstnere, der bruger det aktivt i deres kunst.