Jeg har altid tænkt, at jeg lignede min mor mest. Vi ser så ens ud, at jeg en gang gik forbi et spejl i mit barndomshjem og tænkte »Gud, er Nina allerede hjemme«. Det var hun så ikke.

Det er hende, jeg har fået kærligheden til bøger fra. Hun læste højt for mig, indtil jeg flyttede hjemmefra, og da vi var på sommerferie, havde vi den bog med, som vi ikke blev færdige med i 1994 (Stig Strömholms »Dalen«, og der findes også »Markerne« og »Skoven« i trilogien, som foregår i Romerrigets sidste dage, og det er ganske frygteligt at vide, at det hele går galt om lidt, men de er virkelig værd at læse).