I weekenden fik tusinder af håbefulde unge svar på, om de var blevet optaget på en videregående uddannelse. For mange var det også en afklaring på, hvor i landet de skal bo de kommende år, og dermed er boligjagten atter skudt i gang i Danmarks største byer.

Emilie Kjær Nilsen er glad, rigtig glad, for hun fik sit ønske opfyldt og kom ind på bacheloren i performance design på Roskilde Universitet. Det betyder, at 21-årige Emilie Kjær Nilsen nu skal rykke fra hjembyen Holstebro og til Sjælland.

»Mine kriterier til et sted at bo er, at der skal være et bad, et køkken og en overkommelig husleje, derudover har jeg ikke så mange kriterier. I starten tænkte jeg, at jeg skulle bo inde i København, men nu kan jeg se, hvor urealistisk det er. Jeg er forberedt på, at jeg må nøjes,« siger hun.

Det, der for alvor bekymrer Emilie Kjær Nilsen, er ikke at skulle bo i Rødovre, Herlev eller Roskilde, men den økonomiske udfordring som sandsynligvis venter hende.

»Det kan være, at jeg bliver nødt til at bo langt fra mit studiested til en meget høj pris, og så kommer jeg oven i hatten til at have høje udgifter til transport. Jeg skal jo også have penge til mad. Jeg er bange for, at jeg simpelthen ikke kommer til at have nogen penge, fordi de alle sammen skal gå til bolig og transport,« siger hun.

Alle midler tages i brug

Emilie Kjær Nilsen har lavet en annonce om sig selv, som hun har slået op på forskellige Facebook-sider og bedt sine Facebook-venner om at dele. Hun har oprettet sig på diverse boligsider som findroommate.dk og boligportalen.dk, hun er skrevet på ventelisten til ungdomsboliger, og hun bruger efter bedste evne sit netværk i København.

Lige nu har Kollegiernes Kontor i København, KKIK, 11.000 på venteliste til en af deres ungdomsboliger, og hos Centralindstillingudvalget, CIU, er tallet 14.500. CIU oplyser dog, at der kan være nogle gengangere på listen, og at det reelle tal ligger omkring 8-10.000.

»Det er helt vildt, så mange andre der står i samme situation som mig. Man har jo ikke en chance. Jeg skrev på et værelse, hvor jeg fik at vide, at han havde fået 150 henvendelser i løbet af en dag. En anden udlejede tre værelser i en villa i Roskilde, og på tre timer var alle tre værelser blevet udlejet. Man skal virkelig være hurtig,« siger Emilie Kjær Nilsen.

Hun starter som mange andre på sin uddannelse 22. august. De første to uger har Emilie Kjær Nilsen mulighed for at bo hos sin storebror i København, men derefter er bolignøden for alvor akut.

Emilie Kjær Nilsen glæder sig til at starte på sit nye studie, men det ærgrer hende, at boligsituationen skal være en regulær jungle.

»De første to uger er der introduktion til uddannelsen. Jeg beroliger mig selv med, at jeg har et sted at bo de tre dage, hvor jeg skal på rustur. Det er skrækkeligt, at det skal være sådan. Det er vildt frustrerende at skulle starte på et studie, hvor alt er spændende, nyt og glædeligt, men samtidig skal man stresse over at finde et sted at bo,« siger hun.

Gik glip af meget socialt

Sidste sommer stod Morten Probst i samme situation som Emilie Kjær Nilsen. Han blev optaget på kandidaten i film- og medievidenskab på Københavns Universitet og skulle derfor finde et hjem i København.

»Jeg boede hos mine forældre i Odense de første par måneder, hvor jeg pendlede til København. At pendle var egentligt ikke så slemt. Det svære var at finde et sted at bo i København, og det var meget frustrerende i forhold til at starte på min uddannelse. Der var mange ting, som jeg måtte sige nej tak til på grund af min boligsituation. Jeg gik glip af meget socialt, fordi det var meget omstændigt at have en lang rejsetid for et arrangement på få timer,« fortæller 26-årige Morten Probst.

Han søgte også på forskellige boligsider uden held. Det var et gran held og princippet »at kende en, der kender en, der kender en«, som i sidste ende skaffede Morten Probst et værelse på Vesterbro.

»Jeg fik et værelse på otte kvadratmeter, hvor vi var tolv mennesker, der delte toilet, bad og køkken, det var smadret, og vi havde store problemer med væggelus. Der var jeg rigtig træt af at bo,« siger Morten Probst, som efterfølgende har fået et kollegieværelse efter halvandet år på venteliste hos Kollegiernes Kontor, der administrer ungdomsboliger.

Morten Probst oplevede boligsituationen i København som helt skør.

»Noget af det vildeste, jeg har oplevet, var, da jeg så på et værelse i Rødovre hos en ung pige. Det kostede 3.500 kroner om måneden og var 6,5 kvadratmeter stort. Hun havde fået over 100 henvendelser på det værelse. Det, synes jeg, var lidt voldsomt,« siger han.