Det må være sin sag at være folkevalgt Venstremand fra det storkøbenhavnske område. For hvad er det lige, Lars Løkke Rasmussens regering har at tilbyde vælgerne i hovedstaden i disse år? Dyre udflytninger af offentlige arbejdspladser til provinsen, blandt andet med absurde eksempler som flytningen af Dansk Sprognævn til Bogense og Det Økonomiske Råd til Horsens.
Bevares. Regeringens beslutning mødes med bred politisk opbakning. Ikke mindst fra Socialdemokratiet, der i sin midte har MF Kaare Dybvad Bek, der med sin bog »Udkantsmyten« antændte debatten om den forfordelte, men for lidt selvbevidste provins. Men hvorfor er vi endt der, hvor offentlige arbejdsplader, der har ligget i årtier i hovedstaden, partout skal flyttes væk?
Årsagen er ligetil. Den skyldes vælgernes syngende kindhest til Venstre ved folketingsvalget i juni 2015, hvor partiet tabte 7,2 pct. af stemmerne og fik sit dårligste valgresultat i 25 år. I Syd- og Sønderjylland – engang V-kerneland – blev DF det største parti. I øvrigt blev V reduceret til landets tredjestørste parti.
Venstres nedsmeltning i København
Hvad kan forklare, at landets største oppositionsparti nedsmelter?
Ja, forklaringen er ret indlysende. Det var et vælgeroprør mod Lars Løkke Rasmussens gentagne mærkværdige prioriteringer, når det gælder om at lade andre betale, hvad han selv burde klare med en ellers fornuftig statsministerløn.
Havde V fået et ligeså elendigt valg i Syd- og Sønderjylland, hvis f.eks. Venstres formand ikke havde tørret regninger af på skatteborgerne og Venstres medlemmer? Næppe. I så fald havde historien om vælgeroprøret i det gule Danmark næppe kunnet skrives helt på samme måde. Og presset på en ny V-regering for at vinde gamle vælgere tilbage fra DF, ville slet ikke have været ligeså hårdt.
Siden 2015 har V-regeringerne ført en politik, hvor hovedstaden skal betale med arbejdspladser for, at tidligere Venstrevælgere vil vende hjem til et parti ledet af den samme mand, som hundredtusindvis af vælgere i foragt fravalgte i stemmeboksene.
Ved kommunalvalget i november så man effekten af den politik. V fik som ventet en mindre afklapsning i Jylland, hvorefter Løkke skyndte sig ud foran pressen og fik sagt, at V fik »et fornuftigt valg«. Så kom tallene fra hovedstaden, hvor Venstre raslede tilbage i et omfang, der kun kan beskrives som katastrofalt. Man kan skyde skylden på svage lokale kandidater, men det er ikke hele historien om Venstres nedsmeltning i hovedstaden.
Det er resultatet af en Venstrepolitik, hvor man bevidst sælger fra i hovedstaden for at købe sig aflad i Jylland.
Nu står regeringen igen til at skulle flå hovedstadens kommuner for med endnu en udligningsreform at sende penge til provinskommuner, så Løkke kan overbevise dem om, at han gør mere for dem på regeringsbænkene, end Kristian Thulesen Dahl kan i lejlighedsvis opposition.
Måske er tiden inde til, at Venstres valgte folketingsmedlemmer i hovedstaden tager sig selv alvorligt og sætter foden ned over for statsministeren for derved tydeligt at forklare ham, at det ikke bliver hovedstadens vælgere, der endnu en gang skal betale for statsministerens behov for at reparere på sit selvforskyldte ramponerede renommé hos Venstres jyske kernevælgere. Hvis ikke, er det efterhånden svært at se, hvad meningen er med et V i hovedstaden?
Men på den anden side, så kan vælgerne i hovedstaden jo afgøre den sag, og reducere V til et jysk regionalparti.
