Det oplyser Japans premierminister, Shinzo Abe, ifølge Bloomberg News.

Pakken vil blive sammensat i næste uge, men det står fortsat ikke klart, hvor stor en del af beløbet, der kommer til at udgøre nye udgifter.

Regeringskoalitionen under Shinzo Abe satte gang i udarbejdelsen af pakken, som skal sætte skub i økonomien i Solens Rige igen, tidligere på måneden. Men regeringen er udfordret af en slunken statskasse og kan derfor blive tvunget til at udstede nye statsobligationer for at kunne finansiere hjælpepakken.

Forud for den officielle udmelding har mediet Fuji News Networks - med henvisning til anonyme kilder - skrevet, at der ville blive tale om en hjælpepakke på omkring 255 mia. dollar.