Hån og sexisme i Tokyos byråd har udløst en hed debat i Japan om, hvorfor landet stort set kun bliver ledet af mænd. Uden flere kvinder i arbejde, kommer økonomien ikke i gang, advarer regeringen.
BEIJING: Det er gyldne tider for Japans konservative.
Militærbudgetterne vokser, og i Shinzo Abe har landet fået en leder, der hylder nationalismen og ikke er bleg for at sætte hårdt mod hårdt over for kineserne. Pacifisterne får ikke et ben til jorden. Japanerne skal igen være stolte af at være japanere.
Men selv om premierminister Abe er en varm fortaler for gamle dyder og traditioner, vil han gå langt for at hive Japan ud af det økonomiske dødvande, landet har skvulpet rundt i i flere årtier.
Faktisk så langt, at han er villig til at tage et opgør med en del af selvsamme konservative værdisæt: de japanske kvinders rolle i samfundet.
Til trods for at Japan er et af verdens mest højteknologiske lande med en af de bedst uddannede befolkninger, er det stadig i høj grad ledet og domineret af mænd.
Sådan har det altid været, og sådan ønsker mange utvivlsomt, at det bliver ved med at være. Men det gør ondt på den japanske økonomi, at færre end to ud af tre af landets kvinder har et arbejde.
Økonomerne i den japanske afdeling af investeringsbanken Goldman Sachs har regnet på, hvad det betyder for finanserne. En beregning der viser, at arbejdede de japanske kvinder lige så meget som de japanske mænd, ville det føre til et løft for landets bruttonationalprodukt på hele 13 pct.
Der er bare ikke meget, der tyder på, at det vil ske. Ifølge World Economic Forum er Japan at finde på en plads som nummer 101 ud af 135 lande, når det kommer til ligestilling mellem kønnene. Det er ringere end Aserbajdsjan og Indonesien.
Ikke en eneste kvinde sidder i spidsen af en af de 225 virksomheder registreret i Japans førende aktieindeks, og lønforskellen mellem mænd og kvinder er dobbelt så stor som gennemsnittet i resten af OECD-landene. Den slags statistik har fået Kathy Matsui, chefstrateg i Goldman Sachs, til at udtale, at Japan »løber et maraton på ét ben«.
Et gevaldigt handicap for et land, der i forvejen har svært ved at finde balancen. Debatten om kvindernes rolle i samfundet – eller mangel på samme – er ikke ny. Den blusser med jævne mellemrum op og har endnu engang fået nyt liv. Det sker efter en ganske sigende episode i Tokyos byråd.
Den 35-årige lokalpolitiker Ayaka Shiomura er blandt byrådets få kvindelige medlemmer. Hun blev valgt ind sidste år og ville forleden bruge sin taletid til at sætte fokus på nogle af de problemstillinger, der holder mange japanske kvinder fra at få et fast job. Det lykkedes i dén grad. Bare ikke helt efter planen. Hun begyndte at tale om de økonomiske vanskeligheder for enlige mødre og andre presserende emner, men blev gang på gang afbrudt af råb fra salen.
»Hun må være single«, »Kan du ikke engang få børn« og »Skulle du ikke bare se at blive gift,« lød det fra mandlige byrådsmedlemmer.
Til stor munterhed og latter i forsamlingen. Ayaka Shiomura fortsatte, men var tydeligt rystet.
»Kommentarerne var så personlige og så fornærmende og nedsættende over for kvinder, at jeg på ingen måder var forberedt på dem,« har hun efterfølgende udtalt. Hele episoden med den chokerede, kvindelige politiker og de nedladende kommentarer i baggrunden blev optaget på video og har siden sat gang i en heftig debat. På de sociale medier har opbakningen til Ayaka Shiomura været stor.
Men den slags bør ikke komme bag på japanerne. Det sker hver eneste dag, forklarer Chou Shuwen, ekspert i japansk ligestilling ved Nanhua Universitet i Taiwan.
»Det er ikke overraskende. Det sker i alle sammenhænge i det japanske samfund, at mænd på den måde laver grin med og taler ned til kvinder. Den eneste grund til, at det denne gang er blevet til en nyhed, er, at hun er køn og gør sig godt på TV,« siger hun om Ayaka Shiomuras oplevelse og den efterfølgende opmærksomhed omkring sagen.
Episoden fortæller ikke så lidt om, hvordan mange japanske politikere ser på ligestilling. Særligt premierminister Shinzo Abes Liberaldemokratiske Parti er kendt for at værne om traditionelle familieværdier.
Partiet har tidligere været imod politiske initiativer, der skulle skabe større lighed mellem kønnene. Kritikere peger derfor på, at Shinzo Abe næppe ville tale kvindernes sag, hvis ikke den økonomiske gevinst var så indlysende. Og så nødvendig. Japan er fanget i en ond spiral af problemstillinger, der ikke mindst tæller en aldrende befolkning og skrumpende arbejdsstyrke.
»At forbedre kvindernes mulighed for at arbejde og være aktive i samfundet er ikke længere et valg for Japan. Det er i stedet en sag, der i den grad haster,« udtalte Shinzo Abe sidste år i en tale til FNs Generalforsamling.
Regeringen har derfor opsat en række konkrete mål. Inden for et år skal over en halv million flere kvinder i arbejde. Det skal blandt andet ske ved at skabe bedre muligheder for børnepasning. For selv om mange japanske kvinder har gode uddannelser, ender karrieren ofte efter den første fødsel.
Nogle vender aldrig tilbage til arbejdsmarkedet, mens andre vælger at arbejde deltid i lavtlønnede stillinger. På hjemmefronten er der sjældent stor hjælp at hente. Børnepasning, madlavning og rengøring er i de fleste japanske familier noget, kvinderne tager sig af. Regeringens bud på en løsning er at få ventelisterne til børnepasning ned og give plads til øget konkurrence på området. Derudover har Shinzo Abe som målsætning, at 30 procent af alle lederstillinger i Japan i 2020 skal være besat af kvinder. Det gælder både i det offentlige og i private virksomheder. Sidste år var procentdelen på 7,5.
I det offentlige kan den japanske regering forsøge at gennemtrumfe kvoteordninger. Udfordringen bliver langt større i Japans private sektor, hvor ligestilling ikke fylder meget i forretningskulturen. Kvinder sidder kun på 3,9 procent af bestyrelsesposterne i Japans børsnoterede virksomheder. Og de ambitiøse kvinder, der forsøger at nå til tops, støder ofte hovedet imod det japanske bambustag.
I virksomheder verden over er det en udfordring at fjerne det såkaldte glastag, hvor kvinder kan skimte mulighederne længere oppe i virksomhedshierarkiet, men ikke nå dem. I den japanske bambusvariant er gennemsigtigheden taget ud af ligningen. Der er helt lukket til.
»Mange kvinder magter ikke at tage kampen op. De føler ikke, at det nytter noget. Nogle frygter måske, hvilke konsekvenser det vil kunne få for deres karriere fremover,« siger Chou Shuwen fra Nanhua Universitet. Hun tvivler på, at Shinzo Abe og den japanske regering får held med at nå målene. Også Ayaka Shiomura er skeptisk.
»Sandheden er, at vi ikke er på det niveau endnu. Under de her forhold tvivler jeg på, at Abes kvindepolitik kan lade sig gøre,« siger hun.
Kun et af de mandlige byrådsmedlemmer, der råbte efter hende, har valgt at stå frem. Han stillede sig op foran Ayaka Shiomura, bukkede dybt og gav hende en undskyldning. Han sad i byrådet for Shinzo Abes regeringsparti, men valgte efter episoden at forlade partiet. Over for Ayaka Shiomura nåede han dog at tilføje, at han nu stadig mente, at hun skulle se at blive gift.