En veninde af mig mødte forleden en af sine gamle skolekammerater i helt ny stil. Smart tøj, nyt hår og lange negle med små blomster på.

Min veninde spurgte hende, om hun havde fået nyt job. Hun havde ellers arbejdet i en slagterforretning, og der har man ikke lange negle med blomster på.

»Næh, jeg har fået alle tiders nye job. Jeg arbejder på plejehjemmene hos de mandlige beboere. Hver sjette uge får de besøg af mig, fordi de trænger til lidt kærlighed, lidt berøring af en lækker kvinde, som tager sig lidt af dem. Nogle vil bare røre ved mig, mit hår, mine bryster. Andre vil holde hånd og tale om dengang, de var gift og havde sex. Nogle fortæller om, hvor kede de var af at de ikke havde sex og kærlighed i deres ægteskaber, enten fordi konen ikke brød sig om det, eller på grund af Indre Mission, som har et godt tag i vesjyske kvinder, det gælder også dem, der er opdraget hos Jehovas Vidner. Men at de nu kunne få den kærlighed, de havde manglet på plejehjemmet, var de ovenud lykkelige for, selv om de måtte spare, for det kostede 1.600 kroner hver gang.«

Konen og veninden

Men for 1.600 kroner fik man også lov til alt, hvad man havde lyst til.

En slags ta’ selv-bord. Selv om det er svært at få penge ud af en vestjyde, var der mange, som betalte 1.600 kroner for den fornøjelse.

Senere spurgte jeg en sygeplejerske, om hun og hendes kolleger havde oplevet noget lignende på de plejehjem, de havde arbejdet for. Ja, det havde de.

Jeg spurgte: »Hvad så med sådan en dame som jeg, 81 år. Kunne jeg så bestille en escort-mand til at dække mine behov?«

Næh, det havde sygeplejersken aldrig hørt om. De gifte ægtepar, som er sammen på plejehjem, får selvfølgelig lov til at have lidt privatliv, når de låser døren til deres værelser. Så er der ingen, der forstyrrer dem.

Men mange voksne børn bryder sig ikke om at høre, at deres forældre stadig har et sexliv. De synes, det er rigtig klamt. Men det sker tit, at en kvindelig beboer forelsker sig i en af de mandlige beboere, som ikke har sin kone på plejehjemmet.

Hustruen kommer så om søndagen med kager til kaffen og familien for at besøge sin mand, og så sidder den forelskede kvindelige plejehjemsbeboer, som ellers plejer at holde hånd og kysse, og kigger ondskabsfuldt på familien, der drikker kaffe og spiser kage. De aner intet, selv om den omsværmede mand sender blikke til kæresten på plejehjemmet – der skulle jo nødigt blive ballade.

Det er en hel verden, som ikke så mange kender til. Det er også et emne, der er tabu. De fleste unge, de gamles børnebørn, kan ikke klare at høre om det. Forstående psykologer med hovedet på skrå prøver at arrangere det på bedste måde. Men det kan gå galt, når ældre kvinder, som har en indre Feminista, vil have ligestilling. De vil også have sex, selv om de så skal betale for det.

Den standhaftige præst

På et plejehjem på Ordrupvej kendte jeg i sin tid forstanderen. Han havde sit mas med den slags kvindelige beboere. De havde haft et muntert liv med store Dry Martinis, sjove selskaber, cigaretter i langt rør og en stil ligesom i »Den store Gatsby«, og nu skulle de bare sidde der og kede sig.

På hjemmet var en meget smuk, gammel præst. Han var venlig, mild og og god – og meget eftertragtet.

En morgen kunne man ikke finde en af de kvindelige beboere. Da man ville vække den gamle præst, fik personalet et chok. På forliggeren foran hans seng lå den tidligere så elegante og morsomme ældre dame og havde brækket benet. Hun havde prøvet at bestige hans seng for lidt hygge.

Men præsten værnede om sin dyd og sparkede hende ud af sengen.

Hændelsen delte plejehjemmets beboere i to dele. Den ene syntes, det var synd for damen, og den anden del syntes, at det havde hun rigtig godt af, når hun ikke kunne styre sine drifter.

Jane Aamund er forfatter og journalist.