BARCELONA: De er selv ude om det. Hovedparten af de op mod en million flygtninge og immigranter, der ifølge diverse myndigheder befinder sig i Libyen, er så opsatte på at komme af sted til Europa, at de er med på den værste. Det eneste, Mered Medhanie gør, er at arbejde hårdt for at hjælpe dem med det. I hvert fald når den eritreanske menneskesmugler-boss selv skal sige det.

»Man beskylder mig for, at mine skibe tager for mange med. Men problemet er, at der er så mange, og at de har så travlt. Når de skal vente, beklager de sig, og det giver mig stress. Derfor sender jeg aldrig under 500 af sted ad gangen, og jeg kan kun håbe på, at de når levende frem,« siger Medhanie med et grin i en telefonsamtale, som italiensk politi har lyttet med på.

Menneskesmugleren er fortsat på fri fod i den libyske hovedstad, Tripoli. Men 15 medlemmer af hans netværk på den anden side af Middelhavet blev mandag fængslet efter en langvarig efterforskning. Og hverken timingen af arrestationerne eller offentliggørelsen af Medhanies kyniske overvejelser er formentlig tilfældig.

Kaptajn anholdt for manddrab

Efter weekendens værste bådflygtningekatastrofe nogensinde, der ifølge de italienske myndigheder kostede mindst 850 livet, har Matteo Renzis regering nemlig erklæret krig mod mafiaerne bag trafikken:

Det er menneskesmuglerne, der har fremprovokeret tragedien, hævder premierministeren. Ikke manglerne i den fælles europæiske overvågning, der i november afløste en langt mere omfattende italiensk redningsoperation. Og ideen om, at der som svar på flygtningekrisen skal slås hårdt ned på folk som Mered Medhanie, er tilsyneladende populær andre steder i Europa.

I hvert fald skal det hasteindkaldte EU-topmøde i morgen ikke blot tage stilling til en relativt beskeden udvidelse af overvågningsberedskabet i farvandet ud for Libyen. En »civil-militær« operation, der sideløbende skal eliminere menneskesmuglernes fartøjer, er også på dagsordenen. Og ifølge den spanske radiostation SER har EU-landene ikke tænkt sig at vente på FNs blå stempel i den forbindelse.

Man kan da også vanskeligt finde en mere ædel sag end kampen mod, hvad mange betegner som hvor tids slavehandlere. Detaljerne omkring weekendens forlis er endnu et eksempel på deres skødesløse grusomhed.

Ifølge overlevende skyldes det enorme dødstal, at hovedparten af flygtningene var spærret inde i lastrum. Og når skibet gik ned med dem om bord, var det, fordi overlastningen gjorde det umuligt at manøvrere. I hvert fald sejlede kaptajnen direkte ind i det portugisiske fartøj, som var kommet til undsætning. Han var i øvrigt blandt de færre end 30 overlevende og blev i går anholdt og sigtet for manddrab.

Menneskesmuglernes umenneskelighed fratager imidlertid ikke europæerne for deres ansvar, har såvel repræsentanter for hjælpeorganisationer som intellektuelle og religiøse ledere gennem de seneste dage påpeget. Heriblandt pave Frans, der i sin søndagsprædiken mindede om, at flygtningene ikke er tal i en statistik men først og fremmest medmennesker.

»De er mænd og kvinder som os. Brødre og søstre, der er sultne, forfulgte, udnyttede og ofre for krig: Mænd og kvinder som os, der blot søgte et bedre liv,« påpegede paven.

Menneskeliv og godhedsapostle

Andre har mere uvenligt mindet om, at Europas ledende politikere også svor, at det var sidste gang, da over 300 flygtninge for halvandet år siden druknede ud for den italienske ø Lampedusa. Siden er intet afgørende imidlertid sket, og det gik endog relativt ubemærket hen, da 400 forrige mandag blev meldt savnet efter et forlis. Såvel magthavere som medier vågnede først for alvor op, da der i weekenden kom endnu flere lig på bordet.

»Europa vender ryggen til nogle af verdens mest sårbare flygtninge og risikerer at forvandle Middelhavet til en kæmpe kirkegård,« lyder eksempelvis den hårde dom fra FNs flygtningehøjkommissær, jordaneren Zeid Ra’ad Al Hussein.

Men ikke nok med det. Ifølge den italienske journalist og forfatter Roberto Saviano, der lever under beskyttelse pga. sine bøger om organiseret kriminalitet, bliver de, der insisterer på at se flygtningestrømmen som et humanitært problem, i stigende grad mistænkeliggjort.

»Selv i øjeblikke som disse er der politikere, som råber op om »invasion«, når det burde handle om at redde menneskeliv. Det er på en eller anden måde lykkedes at fremstille den prioritet som noget latterligt, pladderromantisk og naivt,« skriver Saviano i et essay offentliggjort i avisen La Repubblica og tilføjer:

»De, som forsøger at forstå den menneskelige tragedie, og som ikke tror på, at den eneste løsning på problemerne er arrestationer og tilbagesending, bliver automatisk afskrevet som godhedsapostle.«