»Balena,« råber skipper Giovanni pludselig og skifter brat kursen for den lille turistbåd. »Whale,« oversætter han hjælpsomt for de noget forvirrede ikke-italiensktalende turister om bord, og inden længe ser vi også blåst af ikke bare én, men to hvaler. Derefter hører vi et stykke tid ikke andet end vinden og bølgernes brusen, men så, få meter fra os, dukker en af de to kæmpemæssige skabninger op af vandet. Den er så tæt på, at det nærmest er en frygtindgydende oplevelse – så stort et dyr kunne så let som ingenting kæntre båden. Heldigvis går hvalens vej forbi os og videre ud af Orosei-bugten, og vi kan stille og roligt sejle tilbage til Cala Gonone – en stor, helt uventet oplevelse rigere.
Vi havde ikke skænket hvaler en tanke, da vi om morgenen var stævnet ud fra den lille badeby på Sardiniens østkyst. Efter at være ankommet aftenen før havde vi bestilt en dagstur med en båd rundt til bugtens bedste strande, der kun er tilgængelige fra havet. Områdets helt store charme ligger netop i den isolation og ufremkommelighed, som også bevares af myndighederne, da både kysten og bugten ud for den er fredet. Derfor må man enten sejle eller vandre, hvis man vil ud til de indbydende hvide strande på den skrøbelige klippekyst.