Mens op mod en million offentligt ansatte i USA må blive hjemme fra arbejde uden løn, fordi landets politikere ikke kan nå enighed om en afgørende bevillingslov, mødte investorerne i går på job, som om intet var hændt. Markedsreaktionen på lukningen af store dele af den offentlige sektor i verdens største økonomi har været bemærkelsesværdig kølig. Selv om Washington er under ned-smeltning, holder Wall Street hovedet koldt – indtil videre.
Aktierne steg upåvirket, da den politiske deadline blev overskredet uden en aftale. Der var heller ikke meget bæven at spore i det såkaldte frygtens indeks, VIX, på Chicago-børsen, der måler nervøsiteten i markederne. Det er langt fra de paniske højder, som ramte i forbindelse med krakket i investeringsbanken Lehman Brothers eller gældskrisen i Europa.
Men spørgsmålet er, hvor længe investorerne kan holde hovedet koldt. Nedtællingen er allerede begyndt til den næste og langt vigtigere deadline, der formentlig vil falde 17. oktober, hvor USA får brug for en forhøjelse af gældsloftet for at kunne betale sine regninger.
Statsbankerot lurer
Til forskel fra bevillingsloven, der først og fremmest handler om USAs brug af penge inden for landets grænser, har gældsloftet direkte tråde langt ud i det globale finansielle system og sår tvivl om landets evne og vilje til at betale af på sin gæld.
Det politisk bestemte maksimumbeløb på 16,4 billioner dollar for, hvor meget gæld finansministeriet må optage, er allerede nået, og der hentes for tiden penge fra andre kilder – blandt andet ved at suge midler ud af militærets pensionsfonde. Men den metode kan snart ikke bruges længere.
Finansminister Jack Lew skrev sidste uge i et åbent brev til samtlige kongresmedlemmer, at man 17. oktober kun vil have 30 mia. dollar tilbage i kassen, og at USA på enkelte dage har udgifter for over 60 mia. dollar:
»Hvis USA i sidste ende ikke længere er i stand til at betale alle sine regninger, vil det være katastrofalt«, skrev Jack Lew.
Uden en forhøjelse af loftet er den eneste vej for få budgettet til at hænge sammen en lynaktion med drastiske nedskæringer kombineret med skatteforhøjelser. Muligheden for at foretage så store ændringer fra den ene dag til den anden er dog tvivlsom, og så er der kun den mulighed tilbage – at undlade at betale nogle af regningerne, en reel statsbankerot. Og statsbankerot – også selv om langt de fleste ikke tør forestille sig, at det kan blive en realitet – er et ord, der kan gøre det hedt for selv den mest cool investor.