Katrine Sundberg, 21 år og er ved at tage en bachelor i kommunikation og planlægger derefter at læse til sygeplejerske. Testen fortæller, at Katrine Sundberg kommer til at koste samfundet 15.600 kr. om året fra vugge til grav – eller 1,39 millioner kroner over et livsforløb.
Er det vigtigt at være en økonomisk gevinst for det danske samfund?
»Jeg synes, man har pligt til at deltage og bidrage til samfundet. Hvis du vil gøre brug af samfundet, er du også nødt til selv at yde en indsats. Men der er andre måder at bidrage på end økonomisk.«
Hvordan?
»Hvis man er næstekærlig og hjælper de mennesker, som har brug for det, så bidrager man også til samfundet. Det kan være at købe hjemløseavisen eller behandle pantsamleren ordentligt.
Jeg synes generelt ikke, vi er gode til at tage ansvar for hinanden i Danmark. Folk er lidt for gode til at se ned på flaskesamlere, hjemløse og andre svage grupper. Flaskesamlerne passer jo bare deres job, og de hjemløse skal man behandle ordentligt, selv om man ikke kan sætte sig ind i deres situation.«
Er du overasket over, at du selv er en minusforretning for Danmark?
»Jeg er selvfølgelig overrasket. Man regner jo ikke med, at man koster penge. Man regner med, man yder til samfundet i samme omfang, som man nyder. Jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal forholde mig til resultatet, fordi jeg aldrig har haft brug for systemet til at hjælpe mig. Jeg synes, det er misvisende, at man kun kigger på økonomien, når der er også er nogle faktorer, der kan gøre en borger til en gevinst for samfundet.«
Nogle danskere går i plus og bidrager mere end andre. Er det fair, at nogle betaler for, at andre kan gå i minus?
»Der er jo nogle, som virkelig har brug for systemet, og som ikke kan gøre for, at de går i minus. De skal selvfølgelig hjælpes. Så er der andre, som ikke har brug for systemet på samme måde. Jeg synes, at man har pligt til at bidrage, hvis man kan.«
Arnold Berg, 54 år, arbejder på kontor med administration. Har en mellemlang videregående uddannelse. Testen fortæller, at han vil koste samfundet 0,13 mio. kr. gennem livet – 1.600 kr. om året fra vugge til grav.
Er det vigtigt at være en økonomisk gevinst for det danske samfund?
»Jeg tror ikke, at mange danskere har lyst til at gå i minus. Det er i hvert fald ikke en god holdning at have. Jeg tror, at de fleste ved, at det ikke er okay at tage uden at give.«
Hvilket ansvar har vi over for hinanden?
»Hvis man har brug for hjælp, skal man hjælpes. Man skal ikke genere dem, som er nødt til at få hjælp. Men hvis man kan arbejde, så skal man arbejde.«
Er du overrasket over, at du gik i minus?
»Ja, det er jeg da. Men jeg tror også, der eksisterer forskellige meninger om, hvad der er det vigtige. Testen vægter den lange uddannelse højt. Jeg har ikke en lang videregående uddannelse fra universitetet, men jeg har været på arbejdsmarkedet, siden jeg var 15 år, og jeg har været selvstændig i 11 år. Det, mener jeg, er at bidrage positivt til samfundet.«
Testen lægger netop vægt på uddannelsens længde i udregningen af din bæredygtighed. Giver det ikke god mening?
»Alle danskere vil i dag tage en lang videregående uddannelse og sidde på et kontor. Det giver problemer, fordi der ikke er arbejde til alle, når uddannelsen slutter. Flere bør uddanne sig til noget, samfundet har brug for. Det burde ikke være nødvendigt at tage en syv år lang uddannelse for at have et godt liv. En akademiker, som er arbejdsløs, er jo ikke nødvendigvis meget værd for samfundet, bare fordi vedkommende har taget en lang uddannelse.«
»Det, der virkelig koster samfundet penge, er langtidsledige, som er blevet bedøvet af systemet. Det burde ikke være tilladt at være arbejdsløs, det er usundt for mennesker ikke at være beskæftiget. Jeg selv går først på pension, når jeg bliver tvunget til det, eller når kroppen giver op selvfølgelig. Jeg når nok at blive 67 år, hvis alt går godt.«
Joachim B. Olsen, 37 år, medlem af Folketinget for Liberal Alliance. Testen fortæller, at den tidligere kuglestøder vil give et overskud til den samfundet på 7,08 millioner, hvilket svarer til et overskud på 83.300 kroner om året fra vugge til grav.
Er det vigtigt at være en økonomisk gevinst for det danske samfund?
»Ja det er det. Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at der er for mange mennesker, der bidrager utrolig meget, men ikke får det tilbage i offentlig service. Fordelingen er skæv. Det er problematisk. Det er ikke bare velhavende mennesker. Det er den helt almindelige lønmodtager. Det synes jeg skulle udlignes. Vi skal derhen, hvor de, der er i arbejde det meste af livet, betaler lidt mindre til fællesskabet og får lov til at beholde lidt mere selv, og flere af dem, som i dag er modtagere, kommer til at forsøge sig selv.«
Er du overasket over, at du gik i plus?
»Jeg havde forventet, at jeg havde givet et overskud alene af den grund, at jeg ikke har gået på universitet. Det er det, der er dyrt og trækker op, og så har jeg aldrig været på overførselsindkomst.
Nogle danskere går i plus og bidrager mere end andre. Er det fair, at nogle betaler for, at andre kan give underskud?
»Som udgangspunkt har jeg ikke noget imod at betale til folk, der ikke kan klare sig selv. Man kan altid som liberal sige, at man foretrækker, at det var civilsamfundet, man betalte ind til. Men som udgangspunkt har jeg ikke noget problem med at betale og vil meget gerne hjælpe folk, der ikke kan klare sig selv. Det er pointen med, at de får en hjælpende hånd af staten. Problemet er bare, at vi er alt for mange mennesker, der lever af de offentlige kasser, som godt kunne klare sig selv. Der er for mange, der er uden for arbejdsmarkedet i dag. Vi har 22 procent af befolkningen på overførselsindkomst. De lande vi normalt sammenligner os med har omkring 12 til 17 procent. Det er ikke et udtryk for, at de alle sammen ikke kan klare sig selv. Det siger noget om, at det er måden, vi har indrettet os på, der er noget galt med og ikke et udtryk for, at danskerne er mere syge eller mindre i stand til at klare sig selv end borgere i andre højtudviklede velfærdssamfund. Så der er grund til at lave reformer. Det er ikke et angreb mod de danskere, der er på overførselsindkomst. De er i et system. Det er systemet, vi skal gøre noget ved og lave reformer, der blidt skubber folk ud på arbejdsmarkedet.