Det bliver kun større for hver dag, der går. Det digitale univers vokser konstant, byte for byte – og er efterhånden så stort både i gigabyte, kroner og øre og politisk indflydelse, at »alle« vil have en bid af det.

Da internettet blev udtænkt af det amerikanske forsvar i slutningen af 1960erne, var det et teknisk netværk for de få. I dag opfattes det som en af de tunge samfundsressourcer. Derfor er kampen om magten over det intensiveret over de seneste år.

Det er i flere år blevet debatteret, hvordan internettets grundlæggende struktur bør styres – og af hvem.

Det er organet ICANN, etableret i USA, der administrerer internettets globale »adressesystem«, og selv om det har medlemmer fra størstedelen af verden, har det seneste års afsløringer af overvågningsskandalen i USA fået diskussionen til at blusse op igen.

Og dermed er kampen om reguleringen af nettet blevet placeret langt højere på dagsordenen. Det vurderer Mikkel Flyverbom, der er lektor i international internetregulering ved handelshøjskolen i København, CBS, og har fulgt udviklingen på området i mere end ti år.

I den periode har ideen om internettet som »noget«, der ikke bør reguleres, ændret sig markant.

»Politisk kom skiftet allerede for ti år siden, da FN satte internettet på dagsordenen på verdenstopmøderne i 2003 og 2005. Dermed blev reguleringen af internettet og debatten om den synlig rent politisk, men ikke i den brede offentlighed. Det kom først til en vis grad med WikiLeaks og især med Snowden-lækagen i USA,« forklarer Mikkel Flyverbom.

Det er et år siden, at den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden lækkede de første dokumenter om den amerikanske efterretningstjenestes overvågningsaktivitet. Siden er det massive omfang blevet afdækket bid for bid – og har bl.a. vedrørt markante politikere som den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og Brasiliens præsident, Dilma Rousseff.

USA under pres

Ifølge Mikkel Flyverbom har afsløringerne for alvor også sat debatten om regulering af internettet på lystavlen i den brede offentlighed.

Samtidig har de sat USA under et så stort pres, at den amerikanske præsident, Barack Obama, har annonceret, at USA fra 15. september næste år slipper tøjlerne i ICANN.

Det bliver ofte antaget, at USA kan påvirke organisationen mere end andre lande, selv om størstedelen af bestyrelsens 16 medlemmer ikke er amerikanere. USA har da også forsvaret sin særposition ved at holde fanen højt for frihedsrettigheder, forklarer Rikke Frank Jørgensen, der er forsker ved Institut for menneskerettigheder og forfatter til bogen »Framing the Net – the Internet and Human Rights«.

»Så kom Snowden-affæren som en bombe under det argument, da det viste sig, at USA har haft massiv adgang til internetbrugeres data. Dermed er der kommet meget stort fokus på, hvordan styringsmekanismerne for internettet kan gentænkes,« siger hun og henviser til, at den debat trækker flere og mere magtfulde parter, som vil være med, når beslutningerne om fremtidens internet skal tages.

»Internettet er blevet storpolitik. Det er i dag en fuldstændig vital samfundsressource – det er en central del af vores politiske, kulturelle og sociale liv, og det udgør en infrastruktur, vi alle er dybt afhængige af,« lyder det fra Rikke Frank Jørgensen.

Den danske kontrol

Fra dansk side er foreningen DIFO også repræsenteret i ICANN. Det er DIFOs datterselskab DK Hostmaster, der styrer fordelingen af danske domænenavne og deres placering i internettets adressesystem, mens ICANN sidder på den globale kontrol. Det vil sige, at organisationen blandt andet styrer placeringen af de såkaldt generiske top level-­domæner som .com, .org og .net etc. samt styringen af »rodserveren«, som er den server, der »ved«, hvor de domæner er placeret.

Ifølge vicedirektør i DIFO Lise Fuhr er der generelt opbakning til en ny model, der skal erstatte den tidligere ICANN-aftale med den amerikanske regering. Den bygger på en såkaldt »multistakeholder-model«, som involverer flere parter i beslutningerne i ICANN.

»At det sker nu – og at der kræves handling i forhold til at overdrage ICANN til det globale internetsamfund, hænger i høj grad sammen med Snowden-sagen. Der er gået rigtig meget politik i det, selv om der ingen teknisk sammenhæng er mellem ICANNs områder og sagen om overvågning,« siger Lise Fuhr.

Mens overvågningsskandalen ifølge Lise Fuhr drejer sig om, hvor tele- og internettrafikkens knudepunkter og serverne bag internettjenester som bl.a. Google og Facebook placeres – og derved reguleres af de myndigheder, hvor de fysisk er placeret – vedrører ICANNs rolle alene de politiske retningslinjer for og infrastrukturen bag fordelingen af domænenavne i internettets adressesystem.

Selv om den nye såkaldte »multistakeholder-model« efterhånden har opnået nogen opbakning, er det ifølge CBS-lektor Mikkel Flyverbom fortsat ikke tydeligt, hvad det kommer til at betyde – og hvor meget det reelt vil ændre på den nuværende struktur, hvis beslutningen om et farvel til et amerikansk styret ICANN holder ved i USA, hvor der fortsat er politisk ballade om beslutningen, og nogle politikere har luftet frygten for mere magt til lande som blandt andet Kina og Rusland, hvor der foregår blokering af adgang til dele af internettet.