Danmark har en velkørende økonomi, der klarer sig godt, og som på mange områder er lidt af en succes. Det er en slags nordeuropæisk udgave af Schweiz, der tilmed kan få vækst og bedre tider, langt før de fleste måske lige tror det.
Det vurderer den internationale topøkonom Stanley Fischer, som indtil for nylig har været direktør for Israels centralbank, Bank of Israel.
Han er amerikansk statsborger og har tidligere været blandt andet vicedirektør i IMF, cheføkonom i Verdensbanken og professor ved flere amerikanske universiteter.
Her har han blandt andet sammen med Rüdiger Dornbusch skrevet en lærebog om makroøkonomi, som selv i dag benyttes ved polit-studiet på Københavns Universitet i Danmark.
Pludselig vækst en mulighed
Stanley Fischer siger, at væksten hurtigt kan vende tilbage og skabe bedre tider herhjemme og i resten af Europa.
»Udsigterne ændrer sig meget hurtigt. Så væksten kan komme meget pludseligt. I skal nok ikke regne med at få en vækst på seks procent, men kan godt se frem til måske 2,5 procent med lidt held. Hvornår det sker, ved jeg ikke, men det kan komme hurtigt. Se bare på Storbritannien, som er ved at komme op i fart efter tre års stilstand, netop som ingen ventede det.«
Den internationalt kendte økonom har været fortaler for flydende valutakurser, hvor lande indfører et fleksibelt inflationsmål.
Det betyder, at renten hos centralbankerne ikke kun skal hæves eller sænkes på grund af inflationens højde, men også ved at tage andre forhold i betragtning, eksempelvis om økonomien er i en høj- eller lavkonjunktur.
Men Stanley Fischer vil trods dette ikke anbefale Danmark at droppe sin tilknytning til euroen og gøre som eksempelvis Sverige, Norge og Storbritannien, der har en flydende valutakurs.
»Danmark er nemlig nabo til en økonomisk gigant, som det er godt at have sin valutakurs bundet til. Der skal også meget hårde argumenter til, før man skal lave om på den danske fastkurspolitik, som har været en succes i nu mere end 30 år,« siger Stanley Fischer, som i disse dage besøger København blandt andet for at tale på en konference om finansiel stabilitet, der er arrangeret af Nykredit.
Euroen skal nok overleve
Stanley Fischer indrømmer dog, at der kan være fordele ved at have en flydende valutakurs, fordi et land så selv og mere frit kan ændre renten og bruge pengepolitikken mere aktivt.
Men hvis Danmark fik en flydende valutakurs, risikerer vi lige nu at få samme problem som Schweiz, nemlig at kronen ville blev styrket på betydelig vis til skade for vores konkurrenceevne.
»Det skyldes, at der er stor tillid til dansk økonomi i udlandet. Danmark har en meget velkørende økonomi, der minder lidt om Schweiz. I har ikke et finanscenter som Schweiz, men betragtes stadig som et sikkert sted at placere penge, når euroen er i problemer.«
At det skulle være umoralsk over for resten af verden, at kronen holdes kunstigt nede af den svage euro, hvilket for tiden er med til at give Danmark nogle enorme overskud over for udlandet, afviser Stanley Fischer.
»For Danmark kan alligevel ikke redde verdensøkonomien.«
Stanley Fischer vurderer også, at euroen nok skal overleve, og den høje gæld i mange europæiske lande nærmest automatisk vil blive et langt mindre problem, når væksten igen vender tilbage.
»Der er mange lande i Europa, som bør gøre mere for at gennemføre reformer, men den finanspolitiske situation i Europa er ikke forfærdelig. Der er ikke længere tale om underskud, som er ude af kontrol.« Euroen vil overleve, siger Stanley Fischer, men det skyldes mere politiske end økonomiske grunde. For det vil være et »kæmpe tilbageskridt, især politisk for Europa, hvis euroen skulle falde fra hinanden«.
Men det er da heller ikke, hvad han forventer vil ske.
Tværtimod vil eurolandene smelte endnu mere sammen fremover, og vil sandsynligvis få en form for fælles finanspolitik med fælles skatter og afgifter, som gør euroen til en mere solid valuta og større konkurrent til dollaren. Den slags kan ske, før de fleste tror det, vurderer han.
»Europa bevæger sig nemlig fremad ad mystiske veje, hvor udviklingen sker i store ryk, og hvor ingen eller kun ganske få ser de fulde konsekvenser fra start. Det ser alle først bagefter.«
Stanley Fischer peger eksempelvis på den kommende bankunion som noget, der måske umiddelbart ser uskyldigt ud, men som kan få stor betydning.
»Sådan er det med mange beslutninger i EU. Vi kender ikke konsekvenserne, når de vedtages, men pludselig fører det til en helt masse, ingen havde forudset. Europas politiske ledere ser ud til at have viljen til at styrke eurosamarbejdet, så alt tyder på, at euroen går en lys fremtid i møde,« lyder det fra Stanley Fischer.