Hvilke forventninger har I til modtagelsen af det nye album?
Silas Moldenhawer: »Jeg håber, at det bliver modtaget godt. Det her album har været så mærkeligt at lave, fordi det har været en ret hård proces. Vi har ikke rigtig tænkt over, hvordan folk ville opfatte det, mens vi har lavet det. Så det er først nu, at man begynder at tænke – hvad er det egentlig, vi har lavet? Det bliver vildt spændende at se, om det går ind og gør et eller andet ved folk. Er det noget, man danser til? Er det noget, man sætter på om morgenen? Er det noget, man sætter på til en privatfest? Og der kan man måske sige nej til alle de tre ting. Så hvad kommer folk til at bruge det til?«
Nikolaj Vonsild: »Det er ikke fordi, at vi partout tænker, at vi skal gå imod strømmen overhovedet. Men vi håber, at folk, måske lidt imod tidens strømninger, bruger lidt længere tid på at lytte til vores album. Tager det som en kvalitet, at det måske tager nogle flere gennemlytninger at komme igennem end så meget andet.«Silas Moldenhawer, du sagde, det var mærkeligt at lave pladen – hvorfor?
Silas Moldenhawer: Det har været en enorm hård proces på grund af måden, vi har valgt at gribe det an på. Frem for at vi havde en masse sange færdige, så var det et meget lille brudstykke eller en tanke, som skulle blive til et nummer. Det tog lidt røven på os, hvor svært det egentlig var at formidle ideerne til sange, som folk skal kunne forstå og tage ind. På mange måder har det været det hårdeste album at lave, men det er også fordi, at man glemmer, hvordan det var at lave de andre.
Nikolaj Vonsild: »Med den måde, vi laver musik på, har vi ikke en færdig sang, du kan spille rundt omkring lejrbålet på guitar. Det er små ideer, vi alle sammen tænder på. En lydbid kan være ti sekunder, og de ti sekunder skal man få til at blive til en hel sang. Men vi er alle sammen glade for resultatet.«Hvordan var det at vinde P3 Prisen?
Silas Moldenhawer: »Vi er virkelig taknemmelige for, at vi har fået den, men vi føler, at vi har fortjent den, og vi vil ikke skuffe med næste plade. Hvis vi nu gik ud og lavede noget, der ikke havde været igennem blod, sved og tårer, så føler jeg også lidt, at vi tager pis på folk. Vi er vildt glade for prisen, men vi ved også, at den ikke laver pladen for os. Vi ved, at vi skal tilbage og knokle. Og der er der ikke nogen, som står og klapper os på skulderen og siger, at vi er fantastiske. Der har vi bare hinanden, der siger, at det ikke er godt nok. For vi er fire personer, der er rimelig stædige, og alle har en holdning til alting. Alle har en holdning til, hvordan high-hatten lyder, og hvordan rumklangen på Nikolajs vokal lyder. Så der er mange småting, hvor man skal kæmpe en kamp for, hvorfor det ligesom er det rigtige.«
Nikolaj Vonsild: »Der er virkelig ingen, der har lyst til at være en flue på væggen i den proces, hvor vi laver et album.
Silas Moldenhawer: »Det er ren Jerry Springer.«Har I ambitioner om et folkeligt gennembrud?
Silas Moldenhawer: »Vi kan ikke blive lige så store som Lukas Graham, og det har heller aldrig været ambitionen. Eller jo, det, tror jeg, har været ambitionen, men vi er også klar over, hvad det er, vi laver. Så vi har hele tiden ambitionen om at blive folkelige, men det må ikke blive på bekostning af, hvad vores projekt går ud på. Men hver gang vi laver noget, så håber vi på, at det har en eller anden form for bred appel. Ingen former for kunst kan konkurrere med musik i mine øjne, fordi det påvirker så bredt. Og alle kan mødes om nogle meget, meget basale ting. Hvis der er en god melodi, så kan alle sgu forstå det. Og det er det, vi altid stræber efter, og det er det, vi har snakket om. At lave et nummer som Gnarls Barkleys »Crazy« eller Rihannas »Umbrella«.«
Nikolaj Vonsild: »Et nummer, hvor tingene mødes naturligt. Det er altid det, vi stræber efter, men med den måde vi kommunikerer, hvad vi tænker eller føler, så bliver det også mere obskure sætninger eller nogle mere sværere tilgængelige former. Men ambitionen er altid at kommunikere.«