Et energiselskab drevet af indfødte amerikanere og et københavnsk fjernvarmeselskab. Et sjældent og umage match, men ikke desto mindre en realitet: Selskabet American Energetics, der er ejet af Kootznoowoo-stammen fra det sydøstlige Alaska, har nemlig indgået et samarbejde med blandt andre danske Hofor (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) om fjernkølingsteknologi.
Årsagen er, at Hofor kan bidrage med en ubetalelig dansk erfaring inden for området. En erfaring, der i sidste ende kan sikre den amerikanske energivirksomhed rettigheder til store projekter, hvor gammeldags amerikanske dampsystemer skal udskiftes.
